Den tidligere vinder af Denmark Open og dobbelte Denmark Masters-vinder, Jeffrey de Graaf, er blandt de få succesfulde spillere som vandt deres tour-card ved Q-school i 2016.
En bruger på Twitter ved navn Christopher Kempf har taget sig tiden til at lave en oversigt over resultaterne for årets indtil nu i alt 18 players championship-events, for de spillere som i starten af 2016 vandt et tour-card ved PDCs Q-school. Her kommer det frem, at det kun er få spillere som har formået at sætte sit præg på turneringerne.
Det er dog ikke blevet til så meget som én enkelt semifinale-plads for en eneste af spillerne, hvor sammenlagt 5 kvartfinaler er bedste resultat for de 30 spillere. Her skal det dog nævnes, at hollandske Dick van Dijk ikke har deltaget i så meget som en enkelt event, mens Ross Smith lige nøjagtig har deltaget i en enkelt – dog uden at vinde en kamp.
Den spiller som har haft mest vind i sejlene gennem 2017 er 26-årige Jeffrey de Graaf. Hollænderen har indtil nu vundet 11.500 pund på pro-touren – svarende til små 100.000 danske kroner. Med andre ord, har det altså ikke været nogen god forretning for verdensranglistens nummer 55, som samtidig må forventes at have haft anseelige omkostninger vedrørende transport, overnatning m.m.
De Graaf kan dog trøste sig med, at han er den højst placerede spiller på verdensranglisten, af de spillere som figurerer på Christopher Kempfs liste. Nærmeste udfordrer er James Richardson som i skrivende stund indtager en placering som nummer 58, mens græske John Michael er at finde som nummer 60.
Mon ikke De Graff har sikret sig mere end de 100,000? Tænker sponsorerne er mere velvillige og det dermed kan blive en helt god forretning? 🙂