Scott Mitchell følger op på en flot sæson med en sejr ved Swedish Open 2017.
Den tidligere verdensmester Scott Mitchell havde svært ved for alvor at etablerer sig i verdenstoppen efter sejren ved Lakeside tilbage i 2015. I år havde han igen et skuffende VM, men har siden da dog formået at indfri nogle af de forventninger som mange dartfans har haft til den populære englænder. Således lykkedes det ham i dag at følge op på en periode med stærke præstationer ved at vinde Swedish Open 2017.
Finalen blev selvsagt spillet mellem Mitchell selv, som blev akkompagneret af landsmanden Darryl Fitton. Herfra startede finalen med lyn og torden fra begge spillere i første leg, hvor mange missede doublepile dog lagde en dæmper på festen. Darryl Fitton tog dog bestik af situationen, og bragte sig dermed på 1-0.
Det blev dog det eneste leg som Fitton vandt i finalen, hvilket resulterede i en overbevisende 6-1 sejr til Mitchell. Mitchell som for øvrigt vandt ved Denmark Open tidligere i år.
Fitton havde svært ved på noget tidspunkt at finde momentum i finalen, hvor han leverede et gennemsnit på sølle 74,94, hvilket på ingen måde var nok til at udfordre Mitchells gennemsnit på 97,32. Mitchell leverede i øvrigt to 12-dartere og en enkelt 10-darter i finalen.
I damerækken sejrede Lorraine Winstanley overraksende over Aileen de Graaf, hvilket markerer Winstanleys 4. internationale titel i år.
Bedste resultat leveret af de danske herrespillere stod Holbæks Nicolai Olsen for, efter en fornem placering blandt de sidste 8. En præstation man kan læse mere om her. På damesiden lykkedes Henriette Honoré med samme placering, efter ligeledes fornemme sejre over blandt andre Fallon Sherrock, Janni Larsen og Jo Rolls.
Lodtrækning/resultater fra herre og damerækken kan ses her.
Be the first to comment