PDCs Worlds Series of Darts er nået til årets sidste stop i Australien – denne gang skal dramaet udspilles i Perth.
For 4. år i træk samles verdens bedste dartspillere i Perth i forbindelse med PDCs World Series, efter at touren de seneste weekender har besøgt først Auckland og i sidste uge Melbourne.
Nøjagtig som ved de to foregående events, så vil Michael van Gerwen ikke være deltagende i Perth, ovenpå konens nylige fødsel af parrets første barn. Dermed vil det ikke lykkedes van Gerwen at forsvare titlen fra sidste år.
Phil Taylor har omvendt muligheden for at vinde turneringen for 3. gang i sin karriere, efter at han sejrede i 2014 og 2015 over henholdsvis van Gerwen og James Wade. På trods af sejren i Melbourne i sidste weekend, er Phil Taylor dog ikke at betegne som bookmakernes favorit til titlen. Den ære tilfalder Gary Anderson.
Lodtrækningen til turneringen kan ses her nedenfor, hvor det mest bemærkelsesværdige er, at Corey Cadby og Raymond van Barneveld er udset til at skulle møde hinanden i første runde for anden weekend i træk. Derudover vil vinderen af Auckland Darts Masters, Kyle Anderson, kunne se frem til at møde vinderen i Melbourne, Phil Taylor i sin første kamp. Vinderen af disse to kampe vil herefter skulle møde hinanden, med et potentielt tredje opgør mellem Phil Taylor og Corey Cadby på blot tre uger.
TV3 Sport 1 sender live fra klokken 15:35. Den første kamp spilles dog allerede klokken 13:00, hvilket vil blive sendt på Viaplay.
DRAW BRACKET! Here is the draw bracket for the 2017 @TAB_touch Perth Darts Masters! #PerthDarts pic.twitter.com/eJYDHhvZ4B
— Perth Darts Masters (@PerthDarts) August 23, 2017
Be the first to comment