Efter en dag med dart i absolut verdensklasse, kender vi nu de 4 semifinalister ved Perth Darts Masters 2017.
Phil Taylor kommer ikke til at vinde Perth Darts Masters for 3. gang i sin karriere. Det er faktum, efter at Raymond van Barneveld i dag sejrede 10-9, i en kamp som Barneveld da også dominerede i store perioder.
På trods af, at man hele kampen igennem havde en fornemmelse af, at Barneveld lige var en anelse bedre end sin modstander, så formåede Taylor altså alligevel at komme tilbage fra stillingen 4-8 til 7-8. Herfra var det igen tæt, inden Barneveld afgjorde kampen i sidste og afgørende leg – og det endda mod udlæg.
BARNEY WINS!!!
What a dramatic end to this game… Barney squeezes into the Quarter-Finals as Phil Taylor bows out in Australia. pic.twitter.com/lCegzwzz05
— Perth Darts Masters (@PerthDarts) August 26, 2017
Dagens første kamp skulle dog afgøres mellem James Wade og Michael Smith. To spillere som i lang tid har vist svingende formkurver, og begge desperat higer efter succes.
Med en 180’er i kampens aller første indgang, viste Wade dog fra start at han er ved at genfinde formen. Wade bragte sig hurtigt foran 3-0, og herfra formåede Smith aldrig rigtig at komme igen. Kampen endte 10-5 til Wade, som endte med et solidt gennemsnit på 101,05. Wade som i høj grad er kendt for sin kynisme på afgørende tidspunkter, og knap så meget for sine høje scorer. Dagens kamp viste med andre ord, at Wade efterhånden ligner en mand tilbage i form.
VINTAGE WADE! That was special from The Machine as he averages over 101 to beat Michael Smith. #PerthDarts pic.twitter.com/2r5Uv7FCi6
— Perth Darts Masters (@PerthDarts) August 26, 2017
Gary Anderson sejrede ligeledes med cifrene 10-5. Sejren kom i land mod Australiens hjemmebanefavorit, Simon Whitlock. Også i denne kamp leverede begge spillere på rigtig højt niveau, med gennemsnit over 100 gennem det meste af kampen. Gary Anderson viste dog en klasse, som Whitlock i sidste ende ikke kunne hamle op med – under alle omstændigheder har Whitlock gennem de seneste uger vist, at han er meget tæt på at være tilbage på sit topniveau, hvorfor det også bliver yderst interessant at følge den tidligere VM-finalist fremover.
WHAT A WAY TO WIN IT!
Gary Anderson with a blockbuster 144 checkout to reach the Semi-Finals. #PerthDarts pic.twitter.com/PWzYLzEe3O
— Perth Darts Masters (@PerthDarts) August 26, 2017
Eftermiddagens sidste kamp skulle afgøres mellem Peter Wright og Daryl Gurney. Gurney som de sidste måneder har vist, at han har niveauet til på sigt at spille sig ind i verdensranglistens top 8 – og måske endda endnu højere. Også i dag viste han hvorfor man kan tillade sig at have store forventinger til nordireren.
Med et gennemsnit på 97,7, og en lukkeprocent på intet mindre end 71,43 %, var det ganske enkelt for svært for Wright at følge med – på trods af et ganske respektabet gennemsnit på 99,43. Kampen endte således 10-4 til Gurney, verdensranglistens nummer 12.
WINNER! Daryl Gurney with some truly expert finishing as he beats Peter Wright to reach the Semis
16/20 for the tournament #PerthDarts pic.twitter.com/hGMenbET9K
— Perth Darts Masters (@PerthDarts) August 26, 2017
Dagens resultater betyder, at semifinalerne i morgen skal afgøres mellem Gary Anderson og James Wade, som skal kæmpe om en plads i finalen mod vinderen af opgøret mellem Daryl Gurney og Raymond van Barneveld.
Kampene er programsat til at starte klokken 13:00, og vil kunne streames live på Viaplay.
Be the first to comment