Gary Anderson vinder Perth Darts Masters

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Perth Darts Masters

Efter en underholdende finale sikrede Gary Anderson sig sin 5. World Series titel i karrieren.

Gary Anderson vandt søndag eftermiddag sin 5. World Series-titel i karrieren, efter en yderst velspillet finale, hvor begge spillere spillede med snit på over 100.

Andersons finalemodstander var Raymond van Barneveld, som var i sin 3 World Series-finale nogensinde. Nederlaget betyder, at Barneveld endnu aldrig har vundet en World Series-titel.

Barneveld fulgte ellers godt med i det meste af kampen, og var da også foran ved stillingen 1-2. Fra stillingen 5-5 skruede Anderson dog op for gassen, så tempoet herefter var for højt til “Barney”. Herfra spillede Anderson sig på 7-5, og stille men stødt fik han bragt sig i retning af de 11 påkrævede legs, således, at kampen endte 11-7.

Den 6. og sidste indledende runde af denne sæsons World Series spilles fra den 21.-22. oktober, inden finalen skal afgøres mellem d. 4.-5. november.

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*