Phil Taylor ser gerne Corey Cadby i Premier League

Tekst: Mads Plagborg Magnussen

Foto: Lawrence Lustig/PDC

Phil Taylor ser gerne Corey Cadby i næste års Premier League.

Som Dartnyheder.dk kunne berette i går, så kunne Phil Taylor godt tænke sig at se Mensur Suljovic i Premier League i 2018. Nu er han så ude med rosende ord til endnu en af de nye på den store scene.

Nemlig australske Corey Cadby, som slog Phil Taylor under dette års Auckland Darts Masters.

Phil Taylor mener, at Cadby sagtens kan udfordre de helt store stjerner i Premier League.

Det er ikke første gang Taylor sender rosende ord afsted mod Cadby, men derfor er Cadby ikke sent ude for at tage imod rosen.

Et andet sted Phil Taylor var ude med rosende ord om det australske stortalent, var umiddelbart efter sit semifinale-nederlag til Gary Anderson ved lørdagens Champions League, hvor Phil Taylor udtalte således til BBC:

– Jeg håber at Corey Cadby gør det godt fremover. Han er en cracker. Han kommer herover (til England for at spille fast på PDC’s pro-tour), og han kommer til at give spillerne hård konkurrence. Jeg stemmer for at få Corey Cadby i Premier League. Han er ligesom Michael van Gerwen, og et ligeså stort talent.

Hvis Cadby rent faktisk skulle have en chance for at komme med blandt de udvalgte, så bliver han nok nødt til at genvinde ungdomsverdensmesterskaberne til november og samtidig gøre en god figur under seniorverdensmesterskaberne måneden efter. Cadby får dog også chancen ved Grand Slam, som ligeledes afholdes til november.

Men hvem ved, lad os se om PDC lytter til Taylor.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*