VM ender som en skuffelse for de danske landshold

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Dansk Dart Union

Danmark fik ikke den ønskede afslutning på VM i Japan.

VM i Japan fik desværre ikke den afslutning vi alle havde håbet på. Slutplacering som nummer 18 (ud af 28 deltagende nationer) hos herrerne må siges at være skuffende, set i lyset af den erklærede målsætning om en placering blandt de 6-9 bedste nationer. Damerne gjorde det ikke bedre, med en endelig placering som nummer 20 ud af i alt 25 nationer, alt imens endte med en placering som nummer 11 ud af de 12 deltagende lande. Mens damerne have en erklæret målsætning om en placering blandt de 12 bedste, var målsætningen hos juniorerne en placering blandt top 10. Med andre ord, formåede ingen af landsholdene at opnå de erklærede målsætninger.

Herrerne sluttede i dag af med doubledisciplinen. Her blev første kamp også den sidste for Lars Helsinghof og Mogens Christensen, som med et 3-4 nederlag til Cho og Kim fra Sydkorea måtte erkende at VM er et afsluttet kapitel for denne gang.

Lidt bedre gik det for Alex Jensen og Urich Meyn, som i første runde besejrede Burquel og Becker fra Luxemburg. I anden kamp endte det dog med et klart 1-4 nederlag til New Zealand.

Hos damerne var var fokus rettet mod singlerækken. Her lagde Berit Schouw ud med sikkert at vinde sin første kampe med 4-1. herefter gjaldt det Lkhagvasuren fra Mongoliet. Kampen endte desværre med et nederlag for nummer 4 på den danske rangliste.

Janni Larsen vandt ligeledes sin første kamp, inden hun i anden runde tabte 3-4 til Grace Cane for Nordirland.

Gitte Banke var på forhånd ikke spået nogen store chancer mod en af storfavoritterne, russiske Anastasia Dobromyslova. Resultatet gik da også derefter, og den regerende danmarksmester tabte således 0-4.

Henriette Honoré vandt hendes 2 første kampe, før hun blandt de 32 tabte til Anastasia Dobromyslovas landskvinde, Marina Kononova.

Hos juniorerne var der lidt opløftning at hente i mixdouble. Her lykkedes det Anick Sonnichsen og Magnus Larsen at opnå en 2. plads i puljen, hvilket gav adgang til cupkampene. Her måtte de dog sige farvel blandt de 16, efter et nederlag til Irland.

Danmarks anden mixdouble bestående af Lucas Christensen og Line Kristiansen, blev nummer 3 i deres pulje, og gik dermed ikke videre.

Konklusionen må være, at dette VM aldrig blev den fest som man kunne have drømt om. Tilbage venter nu Eliteudvalgets evaluering af slutrunden. Bedømt ud fra et Facebook-opslag, er man allerede godt igang med dette, hvor der blandt fremtidens fokus nævnes omstrukturering af stævner, og med Top Gun som et muligt eksempel. Man slår i opslaget dog fortsat fast i målsætningen om en top 6 placering ved næste års Europamesterskab.

Havde du forventet bedre resultater af de danske landshold?

Indlæser ... Indlæser ...

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*