Phil Taylor melder afbud til World Series-finalen

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Phil Taylor har endnu engang meldt afbud til en stor TV-turnering.

Oktober, november og december er nogen af de travleste måneder i PDC-kalenderen. Tilsyneladende så travl, at det er blevet for meget af det gode for den 16-dobbelte verdensmester, Phil Taylor.

Phil Taylor er som bekendt igang med sin sidste sæson i sin professionelle karriere. Phil Taylor har i den forbindelse givet udtryk for, at træningsindsatsen kun er halvhjertet, og at kalenderen for presset. Senest meldte det 57-årige koryfæ fra til World Grand Prix, hvilket nu altså bliver kombineret med et afbud til finalerne af World Series.

Afbuddet betyder at Phil Taylor blot har 3 turneringer tilbage, før pilene bliver lagt på hylden. Eftersom Phil Taylor ikke er kvalificeret til hverken European Championship eller Players Championship Finals, er der nu kun næste uges German Darts Masters, november måneds Grand Slam og ikke mindst VM tilbage. Phil Taylor har bekræftet deltagelse ved både German Darts Masters og VM, men med de seneste afbud er det ikke udelukket at der kan foreligge et afbud til Grand Slam også.

Phil Taylor er med sine 8 titler den næstmest vindende spiller i World Series-sammenhæng. Kun Michael van Gerwen har med sine 10 titler flere sejre på CV’et. Phil Taylor har dog aldrig vundet World Series of Darts-finalestævnet, hvor Michael van Gerwen begge år det er blevet afholdt har slået Peter Wright i finalen.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*