Rørende scener: Dartitis-ramte Berry van Peer avancerer efter dramatisk afslutning

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC

Berry van Peer har været et af de helt store samtaleemner under dette års Grand Slam of Darts.

Et af de helt store temaer ved dette års Grand Slam of Darts har været det 21-årige stortalent Berry van Peers hårde kamp med dartitis. Efter 5-4 sejren over Simon Whitlock bekræftede sidste års sølvvinder ved PDC’s ungdomsverdensmesterskab kommentatornes frygt, da han åbent talte ud om sin mentale nedtur. En nedtur som nåede et lavpunkt i 5-1 nederlaget til Gary Anderson, hvor Berry van Peer åbenlyst ikke brød sig om at være på scenen.

På trods af kampen med dartitis havde Berry van Peer fortsat chancen for videre avancement i turneringen, såfremt han kunne hive en sejr hjem i sin sidste puljekamp mod den indtil da velspillende Grand Slam-debuttant, Cameron Menzies. Menzies var ikke overraskende bookmakernes klare favorit til opgøret, men alligevel lykkedes det for Berry van Peer at sikre sig sejren efter en dramatisk afslutning på kampen, hvor begge spillere viste prisværdig sportsånd både undervejs men også efter afslutningen på kampen. De rørende billeder kan ses i videoen nedenfor.

Berry van Peers sejr betyder at han og Gary Anderson vil være at finde i 8.-delsfinalerne, mens Cameron Menzies og Simon Whitlock har kastet deres sidste pile ved årets Grand Slam.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*