I dag afgøres Players Championship Finals

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Michael van Gerwen er storfavorit blandt de sidste otte deltagere ved Players Championship Finals.

Flere spillere står i dag med gode kort på hånden, i forhold til at sikre sig en sjælden plads i en semifinale ved en major-turnering. Ikke mindst eftermiddagens opgør mellem Johnny Clayton og Steve Beaton bliver interessant på den baggrund, set i lyset af at Beaton ikke har optrådt i en major-semifinale siden Grand Slam i 2009, alt imens Claytons plads i kvartfinalerne vil være karrierens hidtil bedste resultat, hvad enten han vinder over Beaton eller ej.

Justin Pipe er en anden spiller som jagter en sjælden semifinale, på trods af både i 2012 og 2013 at have spillet sig blandt de sidste fire, ved netop Players Championship Finals.

Den helt store favorit til den samlede titel er dog verdensranglistens suveræne nummer ét, Michael van Gerwen. Hollænderen har da også vundet turneringen de seneste to gange turneringen er afholdt.

Du kan se hele lodtrækningen her nedenfor. Alle kampene bliver sendt på Viaplay.

Kvartfinaler (14:00)
Rob Cross v James Wade
Johnny Clayton v Steve Beaton
Daryl Gurney v Justin Pipe
Michael van Gerwen v Jan Dekker

Semifinaler (20:00)
Rob Cross/James Wade v Johnny Clayton/Steve Beaton
Daryl Gurney/Justin Pipe v Michael van Gerwen/Jan Dekker

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*