Succes for Belgien ved PDC’s ungdomsverdensmesterskab

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC Europe

Belgien ser ud til at have fremtiden på plads, hvis Huybrechts-brødrene en dag beslutter sig for at ligge pilene på hylden.

Med et imponerende gennemsnit på 101,23 i finalen, lykkedes det søndag aften belgiske Dimitri van den Bergh at vinde PDC’s ungdomsverdensmesterskab. Et gennemsnit som er det højeste nogensinde i en ungdomsfinale, siden Corey Cadby sidste år vandt titlen med et snit på 98,35. Det er i øvrigt tredje år i træk, at det ikke er en englænder som løfter pokalen, på trods af, at det de første fire år, siden turneringsstiftelsen i 2011, alle blev vundet af en englænder.

Med turneringssejren kroner 23-årige Dimitri van den Bergh en indtil nu godkendt sæson, hvor han foruden at slutte som nummer to på ungdomsverdensranglisten (som blev toppet af engelske Luke Humphries) også har leveret fine optrædner på PDC’s Europa Tour. Omvendt har det knebet med at udfolde potentielt på PDC’s senior-tour. De seneste måneder har Dimitri dog været i strålende form, hvilket bør give forhåbninger om et godt senior-VM, og generel optimisme frem mod næste sæson, hvor han ikke længere kan deltage i PDC’s ungdomsrække, som udelukkende er åben for spillere mellem 16-23 år.

Dimitri besejrede i finalen engelske Josh Payne, som på trods af nederlaget kan trøste sig ved at formen virker opadgående, på bagkant af et par sløje sæsoner. Der var ellers store forventniner til Payne, da han for et halvandet til to år siden brød igennem i PDC’s seniorrække, blandt andet med en sejr ved et Players Championship-event.

Bedste danske resultat ved årets ungdomsverdensmesterskab blev leveret af 21-årige Daniel Jensen, som for andet år i træk tabte blandt de sidste 64.

Dimitris sejr vil desuden have skabt eufori blandt de mange spillere som i dag deltager ved den engelske kvalifikationsturnering til VM. Dimitris sejr betyder nemlig, at der vil være tre biletter at spille om, fremfor to, eftersom vinderen af ungdomsverdensmesterskabtet bliver tildelt en plads til VM. Eftersom Dimitri dog allerede var kvalificeret før finalen ved U23-verdensmesterskabet, gives pladsen videre til dagens VM-indspil.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*