Ross Montgomery: Lakeside er blevet en sur pligt

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Red Dragon Darts

BDO-ranglistens nummer fem kan ikke længere sætte sig op til at deltage ved BDO’s verdensmesterskab.

Han har deltaget ved BDO’s verdensmesterskab ti gange tidligere, hvortil det bedste resultat hidtil har været en kvartfinaleplacering i 2015. Nu åbner Ross Montgomery op om sit ambivalente forhold til BDO’s største turnering.

– De første gange jeg deltog følte jeg mig spændt, men de seneste år har fornemmelsen været: ‘Nårh ja, det er Lakeside’.

Således udtaler Ross “The Boss” Montgomery til DailRecord forud for sin førsterunde-kamp mod Scott Waites på lørdag.

– Det (Lakeside, red.) giver mig ikke det buzz som det plejede at gøre, for det har ikke bevæget sig fremad, og derfor føles det som en sur pligt. Det er min egen mening. Jeg siger ikke, at der er andre der har det sådan, uddyber Montgomery.

– Det er turneringer som jeg fortsat bliver spændt over, såsom Dutch Open, Finder Masters eller Belgien Open. Men så når vi enden af december, og så kommer det: “Nårh ja, der er Lakeside om et par uger”, fortsætter skotten.

– Jeg træner, men jeg kan ikke motivere mig selv. Det gør mig ikke spændt som det plejede at gøre. Når det er sagt, så skal det nok blive en god kamp mod Scott (Waites, red.). Jeg har spillet mod ham mange gange, og jeg har vundet over ham på Lakeside-scenen. Men han er en dobbelt verdensmester, og en rigtig god spiller, udtaler Montgomery om den dobbelte Lakeside vinder.

Lakeside har i det hele taget aldrig været en turnering som har budt på nævneværdige resultater for den 55-årige skotte, som i sine foregående 10 deltagelser kun en enkelt gang har nået kvartfinalen, og ellers er røget ud efter første og anden runde henholdvis seks og tre gange. Montgomery går dog ind til dette års Lakeside med en masse positive resultater i bagagen.

– Jeg har haft et fantastisk år. At vinde British Open er et af højdepunkterne i min karriere, fortæller han.

– Men Lakeside virker til at være en bogey-turnering for mig. Nogle gange føles det som om stedet hader mig. Der er visse aspekter jeg aldrig har brudt mig om, fordi det kunne være en bedre turnering. Andre folk elsker det og har haft gode oplevelser, men jeg vil ikke lyve, 70-80 procent af tiden har jeg hadet det, udtaler Montgomery inden han afslutter:

– Når det er sagt, så spiller jeg hvert år, og jeg kæmper for at kvalificere mig […] Jeg er nummer fem i verden nu, og jeg ser frem til det (Lakdeside, red.), bare ikke så meget som jeg plejede at gøre.

BDO’s verdensmesterskab begynder den 6. januar, mens finalen afvikles den 14. januar.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*