Rygterne har i forvejen været brandvarme. I dag offentliggjorde Danny Noppert så, at han definitivt jagter et skifte til PDC.
Den tidligere Lakeside-finalist, Danny Noppert, sparker nu de sidste spekulationer til hjørne. Den 27-årige hollænder offentliggjorde for nyligt, at han vil forsøge et skifte til PDC.
Udmeldingen kom kort efter at Danny Noppert noget overraskende tabte sin kamp i anden runde ved årets igangværende Lakeside-turnering mod Mark McGeeney.
Det har i det hele taget ikke været nogen god sæson for Danny Noppert, som ikke har haft det nemt på BDO-touren og som ved PDC’s Grand Slam of Darts tilbage i november endte sidst i sin gruppe uden at imponere i puljekampene. Spørgsmålet er nu, om Noppert kan vende skuden, når PDC den 18.-21. januar afvikler årets Q-school, hvor en masse håbefulde dartspiller vil kæmpe om ét af de eftertragtede Tour Cards til PDC-touren.
Be the first to comment