BDO-profilerne floppede – her er alle vinderne af Q-school

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Der er en solid blanding af tidligere Tour Card-holdere og nye stjerner blandt vinderne ved PDC’s netop overståede Q-school turnering.

Hollandske Danny Noppert var blandt de få BDO-profiler som oplevede succes ved PDC’s netop overståede Q-school. Spillere som Tony O’Shea og Darryl Fitton formåede således kun at vinde enkelte kampe over alle fire dage, mens BDO-ranglistens nummer fire, Jamie Hughes, ligeledes floppede fælt med blot fem sejre i alt, hvilket resulterede i en samlet 78. plads ud af de godt og vel 300 spillere som deltog ved den engelske Q-school.

Andre profiler såsom Jeff Smith og Wes Newton var også langt fra succes, mens Dean Winstanley og Colin Lloyds forsøg på at gøre comeback til dartsporten endte med pinlige nedture uden sejre overhovedet.

På den europæiske Q-school var der i alt 11 Tour Cards på spil, hvor særligt hollænderne dominerede, da de tog fem Tour Cards i alt. Omvendt lykkedes det ikke for spillere som Krzysztof Ratajski og Diogo Portela at sikre sig en karriere i PDC, på trods af at have leveret flere fornemme præstationer i løbet af 2017. Den bedst placerede nordiske dartspiller blev Finlands Marko Kantele som endte på en samlet 13. plads på den europæiske Q-school-rangliste, blot seks placeringer fra at sikre sig et Tour Card.

Vinderne af den europæiske Q-school:
Jeffrey de Zwaan
Mario Rubbe
Tytus Kanik
Vincent Kamphuis
Danny Noppert
Robert Marijanovic
Dirk van Duijvenbode
Gabriel Clemens
Jose Antonia Justicica Perales
Davy van Baelen

Vinderne af den engelske Q-school:
Corey Cadby
Eddie Dootson
Robert Owen
Alan Tabern
Arron Mon
George Killington
Dawson Murschell
Bradley Brooks
Nathan Aspinall
Ross Smith
Terry Temple
Ryan Harington
Simon Stevenson
Gary Eastwood
John Goldie
Matthew Edgar
Ryan Meilke
Ryan Joyce
Kevin Burness
Tony Newell
Luke Woodshouse
Peter Hudson
Mark Wilson

 

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*