Unibet Darts Masters: Optakt til søndagens kampe

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

James Wade er blandt spillerne med kniven for struben forinden den igangværende sæson.

Det igangværende Unibet Darts Masters er ganske vist ikke pointgivende til verdensranglisten. Ikke desto mindre er den alligevel en vigtig turnering for flere af de etablerede spillere, som de seneste 12-18 måneder er raslet ned af ranglisten med henblik på at genvinde selvtillid og momentum.

En af de spillere er den nuværende ranglistes nummer ni, James Wade. Den 34-årige englænder har de seneste år kæmpet med formen, hvilket blandt andet har resulteret i at den syvdobbelte majorvinder i år er blevet forbigået til Premier League. I aften skal det revancheres mod australske Simon Whitlock som omvendt ridder på en bølge af selvtillid. Det er dog ikke ensbetydende med at Simon Whitlock for alvor har imponeret, og derfor virker aftenens åbningskamp på forhånd som et spørgsmål om hvilken spiller der rammer dagen.

Foruden verdensranglistens nummer otte og ni, så skal også verdensranglistens nummer ét i aften i aktion. Michael van Gerwen tager således imod belgiske Kim Huybrechts, mens Gerwyn Price åbner sæsonen mod Darryl Gurney, hvortil Gary Anderson er storfavorit forud for sit opgør mod Benito van de Pas.

Aftenens kampe kan ses live på TV3 Sport og Viaplay fra klokken 20:00.

Dagens program:
(8) Simon Whitlock – (9) James Wade
(5) Daryl Gurney – (12) Gerwyn Price
(4) Gary Anderson – (13) Benito van de Pas
(1) Michael van Gerwen – (16) Kim Huybrechts

Gårsdagens resultater:
(7) Dave Chisnall – (10) Raymond van Barneveld 9-10
(6) Mensur Suljovic – (11) Michael Smith 10-8
(3) Rob Cross – (14) Ian White 10-3
(2) Peter Wright – (15) Alan Norris 10-5

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*