Robert Thornton kommer sin gode ven til undsætning, efter Adrian Lewis’ kontroversielle opførsel i den forgange weekend ved UK Open Qualifier.
I fredags blev den dobbelte verdensmester, Adrian Lewis, suspenderet af PDC på ubestemt tid, som resultat af to gange at have skubbet til sin spanske modstander, Jose Perales, ved kvartfinalen ved årets første UK Open kvalifikationsturnering.
Siden da er Adrian Lewis blevet bebrejdet fra højre og venstre, hvor ikke mindst Sky Sports faste dartekspert, Wayne Mardle, appellerer for både bøde- og karantænestraf til verdensranglistens nummer 20.
Nu kommer Adrian Lewis’ gamle Premier League-rival, Robert Thornton, imidlertid Stoke-spilleren til undsætning. I et interview med RedDragonDarts.com viser den dobbelte major-vinder sin sympati og støtte i retning af sin kollega.
— Luke Beaumont (@_LukeBeaumont) February 2, 2018
LÆS OGSÅ: Efter skub til modstander: Adrian Lewis suspenderet på ubestemt tid
– Jeg holder virkelig meget af Adrian. Han er livet og sjælen i opvarmningsrummet, og det er overraskende at det skete, indleder Robert Thornton med en åbenlys hentydning til episoden hvor Adrian Lewis’ i fredags skubbede til sin spanske modstander for rullende kameraer.
– Adie er uden tvivl den person som er sværest at hyle ud af den, så jeg ved ikke ikke præcis hvad det hylede ham ud af den. Det ligner ham overhovedet ikke. Han er en elskeværdig fyr som griner og laver jokes med alle, og vi er alle overrasket over det.
– Der går nogle rygter om, at de har suspenderet den forkerte spiller, men jeg kan ikke kommentere på den præcise episode, for jeg var der ikke.
– Jeg tror Adrian vil komme stærkt igen. Han er for god en spiller til ikke at gøre det. Det vil selvfølgelig blive sværere hvis han ender med at få en karantæne, men han vil kæmpe videre og ligge det bag sig, tilføjer den tidligere UK Open og Grand Prix-vinder.
– For nogle år siden hjalp Adrian mig igennem en hård tid. Jeg var et virkelig dårligt sted i mit liv, men han lagde armen om mig og var en enorm støtte. Det er den type han er, og det er netop derfor det er så overraskende. Han er der altid for andre, og giver dig altid et sløset kys hver gang du ser ham. Det ligner ham overhovedet ikke, afslutter Robert Thornton.
Be the first to comment