I aften afvikles sæsonens femte Premier League runde.
Der er nu kun fem runde tilbage før Premier League-tabellens to lavest rangerede spillere bliver sorteret fra de øvrige otte. Som tabellen ser ud efter sæsonens første fire runder, er det de to debutanter, Gerwyn Price og Daryl Gurney, som er henvist til den kedelige del af rækken, hvor begge spillere er noteret for blot to point og endnu har deres første sejr til gode. Begge spillere er således under pres for ikke at blive konsolideret i bunden af rækken, hvilket meget nemt kan blive et scenarie som både Mensur Suljovic, Raymond van Barneveld og Gary Anderson ligeledes kan risikere at skulle forholde sig til efter i aften, da de heller ikke er kommet for godt igang med sæsonen.
So it is @BullyBoy180 who leads the way after four weeks of the @unibet Premier League.
Will he make it five wins from five against Raymond van Barneveld this week?#Unibet180 pic.twitter.com/Oxh2L0qUgM
— PDC Darts (@OfficialPDC) February 27, 2018
Netop Gary Andenson åbner i aften ballet mod den regerende verdensmester, Rob Cross, i hvad der lover til at blive en festlige aften i Westpoint Arena i den sydvest-engelske by Exeter.
Alle aftenens kampe kan ses live på Viaplay fra klokken 20:00, mens TV3 Sport sender live fra klokken 20:30 frem til klokken 23:30. Alle kampene spilles bedst af 12 legs.
Gary Anderson vs. Rob Cross [1: 2.30 x: 4.33 2: 2.50]
Der findes ikke den spiller i Premier League-selskabet, som Rob Cross endnu ikke har besejret – altså lige på nær aftenens modstander, Gary Anderson. De to spillere har tre gange tidligere krydset klinger på dartbanen, hvor resultatet alle tre gange er gået skottens vej. Senest for små tre uger siden hvor Anderson gik sejrrigt fra opgøret 6-5.
Både Cross og Anderson havde en svær start på sæsonen, hvilket var kendetegnet ved henholdsvis manglende resultater og en dårlig ryg. De seneste uger har imidlertid været lovende for verdensranglistens nummer tre og fire, hvor særligt Anderson har imponeret voldsomt, dog uden at det har medført nogen betydelig pointhøst. For to uger siden leverede han eksempelvis et gennemsnit på 110,79, men tabte alligevel kampen med de overbevisende cifre 7-3 til Michael van Gerwen, inden Peter Wright i sidste uge havde muligheden for at snuppe begge point men måtte nøjes med et uafgjort resultat mod sin skotske landsmand, som ved den lejlighed snittede 105,25. Cross har ikke leveret en sammenlignelig præstation på TV siden verdensmesterskabet, og spørgsmålet er, om ikke Anderson lige nu befinder sig på et niveau, hvor kun Michael van Gerwen kan besejre ham.
Bud på resultat: Gary Anderson vinder 7-4
Hvem vinder kampen?
- Gary Anderson (64%, 7 Stemmer)
- Rob Cross (18%, 2 Stemmer)
- Uafgjort (18%, 2 Stemmer)
Antal, der har stemt, i alt: 11
Daryl Gurney vs. Peter Wright [1: 4.00 x: 4.75 2: 1.66]
Daryl Gurney har haft en svær debutsæson i Premier League. Blot to point efter to uafgjorte resultater mod henholdsvis Raymond van Barneveld og Gerwyn Price samt to nederlag til Michael Smith og Michael van Gerwen er facit efter de første fire runder.
Med et samlet gennemsnit på 97,02 står nordireren ganske vist leveret for tabellens femtehøjeste gennemsnit, men en samlet lukkeprocent på blot 28,57 % er langt under standard, og også den primære årsag til at resultaterne er udeblevet. Det skal der laves om på i aften, hvis Gurney skal have en chance mod en særdeles formstærk Peter Wright. Omvendt ligger der måske en lille overraskelse og venter, idet Gurney har vundet de seneste fire indbyrdes opgør, og mon ikke Wright er bekendt med den statistik? De første to legs bliver vigtige. Hvis Gurney får en god start, kan selv Wright få sit at se til.
Bud på resultat: 6-6
Hvem vinder kampen?
- Peter Wright (78%, 7 Stemmer)
- Uafgjort (22%, 2 Stemmer)
- Daryl Gurney (0%, 0 Stemmer)
Antal, der har stemt, i alt: 9
Mensur Suljovic vs. Michael van Gerwen [1: 9.00 x: 7.50 2: 1.22]
At Mensur Suljovic giver ni gange indskuddet igen virker mig ubegribeligt. Jovist, naturligvis er Michael van Gerwen favorit, men så meget?
Kun en enkelt gang i denne sæson har Mensur Suljovic leveret et gennemsnit under 102,55, og sidste uge blev da også markeret med en imponerende 7-3 sejr over Gerwyn Price, hvor Suljovic endte med et gennemsnit på intet mindre end 106,20. Når det er sagt, så er den hollandske verdensstjerne i en liga for sig, og har i denne sæson vundet fem ud af de seks turneringer han har deltaget i. Kun en spiller i sin absolutte topform kan tilnærmelsesvis udfordre den dobbelte verdensmester, og spørgsmålet er, om Suljovic kan gentage de seneste ugers fornemme præstationer? Det er ventet at Gerwen vinder kampen, men det er svært at tro, at det bliver uden besvær.
Bud på resultat: Michael van Gerwen vinder 7-5
Hvem vinder kampen?
- Michael van Gerwen (100%, 9 Stemmer)
- Mensur Suljovic (0%, 0 Stemmer)
- Uafgjort (0%, 0 Stemmer)
Antal, der har stemt, i alt: 9
Raymond van Barneveld vs. Michael Smith [1: 2.40 x: 4.33 2: 2.40]
Bookmakerne har på forhånd svært ved at udpege en favorit i aftenens fjerde opgør. Og det er med god grund. Ingen af de to spillere har endnu leveret på alle højeste niveau, men man sidder alligevel fortsat med følelsen af, at potentialet kan blive udløst hvornår det skal være.
Særligt Raymond van Barneveld har dog behov for at finde formen frem fra gemmerne, idet den tidligere Premier League-vinder ikke behøver at se sig langt tilbage for at skue feltets bagerste spillere lige bag sig, mens Michael Smith omvendt soler sig som ensom majestæt i toppen af tabellen. At Smiths samlede gennemsnit på 92,60 er sæsonens anden dårligste, det er en anden sag. Faktum er, at han har formået at vinde sine kampe, på trods af at spillet ikke har været godt. Det samme kan på ingen måde siges om Barneveld, og måske det er Smiths momentum som i aften vil vise sig afgørende. Men så igen, kan man så nogensinde udelukke den femdobbelte verdensmester? Historien siger det modsatte.
Bud på resultat: Raymond van Barneveld vinder 7-5
Hvem vinder kampen?
- Raymond van Barneveld (38%, 3 Stemmer)
- Uafgjort (38%, 3 Stemmer)
- Michael Smith (25%, 2 Stemmer)
Antal, der har stemt, i alt: 8
Simon Whitlock vs. Gerwyn Price [1: 2.10 x: 4.50 2: 2.75]
Kampen mellem Simon Whitlock og Gerwyn Price havde mange formentlig tippet som et bundopgør forud for sæsonen. Faktum er imidlertid, at Simon Whitlock lige nu indtager tredjepladsen i tabellen, og på den baggrund har efterladt Gerwyn Price alene tilbage som rækkens sorteper. Skal Price alligevel gøre sig reelle chancer om point, så er det netop i dette opgør han skal slå til.
Ser man bort fra Whitlocks helt fænomenale start på sæsonen, hvor han med et gennemsnit på 106,49 lagde ud med en 7-5 sejr over Mensur Suljovic, så har de følgende præstationer ladet en hel del tilbage at ønske. Særligt sidste uges nederlag til Michael Smith lugtede langt væk af en australier uden selvtillid, hvilket formentlig kan betegnes som tilfældet. De tre indledende sejre luner i sindet, men spillet har ikke været imponerende. Price ved, at hvis han spiller op til niveau, så vinder han. Spørgsmålet er blot, om presset af at ligge i bunden af tabellen er for meget for waliseren at håndtere? Nøjagtig som opgøret mellem Daryl Gurney og Peter Wright, så vil de første legs blive afgørende. Spilleren som er foran efter de første tre legs kan man vel gå hen og tage begge point.
Bud på resultat: Gerwyn Price vinder 7-4
Hvem vinder kampen?
- Simon Whitlock (80%, 8 Stemmer)
- Gerwyn Price (20%, 2 Stemmer)
- Uafgjort (0%, 0 Stemmer)
Antal, der har stemt, i alt: 10
Bedst af 12 legs 😀