Top 10: Flest 180’ere i 2018

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Rob Cross topper listen over flest 180’ere i 2018.

Den regerende verdensmester Rob Cross indtager i skrivende stund en placering som nummer tre på PDC’s verdensrangliste. På listen over de spillere som har hamret flest 180’ere i skiven i 2018 er der dog ingen som kan hamle op med den 27-årige englænder som indtil nu har leveret 161 “maxier” siden VM-triumfen den første januar.

Rob Cross bliver imidlertid åndet i nakken af en lang række af sine Premier League rivaler, idet hele syv af spillerne på listen (inklusiv Rob Cross) er med i denne sæsons Premier League. De øvrige spillere er den blot 21-årige hollænder Jeffrey de Zwaan samt engelske Ian White og australieren Corey Cadby.

Der er selv sagt stor forskel på hvor mange kampe og turneringer de enkelte spillere har spillet i 2018. Derfor giver listen altså ingen indikation af, hvilke spillere som oftest laver en 180’er. Listen, som er lavet af podcast-mediet Weekly Dartscast, kan ses her nedenfor:

1. Rob Cross – 161
2. Gary Anderson – 147
3. Michael Smith – 139
4. Daryl Gurney – 131
4. Michael van Gerwen – 131
6. Jeffrey de Zwaan – 121
7. Ian White – 115
8. Corey Cadby – 110
9. Gerwyn Price – 103
10. Peter Wright – 101

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*