Gary Anderson og Dave Chisnall deltager ikke ved Danish Darts Open

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Hverken Gary Anderson eller Dave Chisnall vil være blandt deltagerne når Brøndby Hallen i København senere på året danner rammerne om historiens første Europa Tour-turnering i Skandinavien.

PDC offentliggjorde for nyligt på deres hjemmeside, hvilke spillere som vil være seedet ved juni måneds Danish Darts Open i København.

Forud for Europa Tourens visit omkring Danmark, så vil de skandinaviske darttilskuere kunne se frem til at stifte bekendtskab med både verdensranglistens nummer et, to og tre, idet Michael van Gerwen, Peter Wright og Rob Cross alle vil være stillet til start, når de første pile skal kastes i Brøndbyhallen den 22.-24. juni.

Til gengæld vil det komme som en skuffelse for mange, at hverken verdensranglistens nummer fire, Gary Anderson, eller ranglistens nummer syv, Dave Chisnall, har valgt at tilmelde sig Danish Darts Open.

Mens det var ventet at Gary Anderson formentlig ikke ville deltage, eftersom han de seneste sæsoner helt har udeladt Europa Touren, så vides det endnu ikke hvorfor Dave Chisnall har valgt at melde fra, på trods af ellers at ville have været 10. seedet til turneringen.

På nuværende tidspunkt er det kun de 16 seedede spillere som er sikre på deltagelse ved Danish Darts Open, foruden polske Krzysztof Ratajski som tilbage i februar vandt den østeuropæiske kvalifikationsbillet. Herudover er der 31 øvrige kvalifikationspladser, hvoraf der spilles om 18 pladser ved den engelske kvalifikationsturnering (18. maj), otte pladser ved den vest/sydeuropæiske kvalifikationsturnering (7. juni), to pladser ved den danske kvalifikationsturnering (21. juni) samt to pladser ved PDC Nordic & Baltics kvalifikationsturnering (21. juni). Herudover går en sidste billet til den højst placerede PDCNB-spiller på PDC’s rangliste.

Liste over de 16 seedede spillere ved Danish Darts Open

1 Michael van Gerwen
2 Michael Smith
3 Peter Wright
4 Rob Cross
5 Daryl Gurney
6 Mensur Suljovic
7 Joe Cullen
8 Jonny Clayton
9 Ian White
10 James Wade
11 Darren Webster
12 Simon Whitlock
13 Mervyn King
14 Gerwyn Price
15 Stephen Bunting
16 John Henderson

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*