Video: Tilbageblik til Premier League finalen 2017

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/SkySports

Peter Wright missede seks matchpile i sidste års Premier League finale.

Med tre majorfinaler samt syv øvrige major semifinaler ved indgangen til 2017 var skeptikere begyndt at stille spørgsmålstegn ved, om Peter Wright nogensinde ville vinde en major.

Få måneder senere lykkedes det imidlertid for verdensranglistens nuværende nummer to at stryge helt til tops ved UK Open. Dermed var forbandelsen brudt.

Karrierens første major var dog ikke nok til at sætte en stopper for de skeptiske miner. Den fortsatte kritik bundede i, at Michael van Gerwen kort forinden var blevet nødsaget til at melde afbud til UK Open, hvilket medførte den fortsatte kritik om, at Peter Wright endnu ikke havde vundet en major hvor verdens bedste dartspiller var tilmeldt.

Der gik dog ikke længe, før Peter Wright fik muligheden for at svare kritikkerne igen, idet han blot en halvanden måned senere stod ansigt til ansigt med netop Michael van Gerwen i finalen ved Premier League.

Langt hen ad vejen lignede det da også, at Peter Wright ville sætte kritikerne på plads. Men seks missede matchpile i kampens næstsidste leg viste sig dyre for skotten, som sidenhen faldt fuldstændig sammen i kampens sidste og afgørende leg, hvor Michael van Gerwen koldt og brutalt blot behøvede en enkelt matchpil for at vinde karrierens tredje Premier League titel.

Tror du, at Peter Wright nogensinde vinder en major, hvor Michael van Gerwen er deltagende?

Vis resultater

Indlæser ... Indlæser ...

I morgen har Michael van Gerwen så muligheden for at vinde sit fjerde Premier League trofæ, såfremt han i første omgang kan besejre Rob Cross i semifinalen, hvorefter vinderen af opgøret mellem Gary Anderson og Michael Smith venter i en potentiel finale.

Du kan se de afgørende momenter fra sidste års finale i videoen her nedenfor.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*