Optakt: Tredjedagen ved World Matchplay

Tekst: Mads Plagborg Magnussen

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Så er vi klar til tredjedagen og endnu et par stjerner træder ind i turneringen.

I går fik vi afgjort otte kampe. Kampene bød ikke på de store overraskelser, den største var vel nok, hvor stort Joe Cullen vandt over Gerwin Price.

Derudover vandt Darren Webster, Ian White, Daryl Gurney, Mensur Suljovic, Gary Anderson, Rob Cross og Raymond van Barneveld.

Daryl Gurney måtte dog kæmpe noget mere for det end de andre, han vandt nemlig med cifrene 12-10 i en kamp, hvor Steve West brændte ikke mindre en elleve match-pile.

I dag er det så blevet tid til de sidste fire kampe i første runde. Der startes ud med Kim Huybrechts mod John Henderson. Herefter træder Simon Whitlock ind i turneringen. Han skal møde Richard North.

Aftenens tredje kamp står mellem den tidligere vinder og nuværende nummer 10 på verdensranglisten James Wade. Englænderen møder Jermaine Wattimena.

Aftenen bliver sluttet af med en fest, når Peter Wright går på scenen for at møde Jelle Klaasen.

Både James Wade og Peter Wright må anses som favoritter til titlen, nu hvor Michael van Gerwen allerede er ude. Det kræver selvfølgelig, at disse to vinder i aften og ikke flopper ligesom hollænderen.

Kampene kan ses på pdc.tv eller Viaplay fra klokken 20:00.

Mandag den 23. juli
Første Runde
Kim Huybrechts v John Henderson
Simon Whitlock v Richard North
James Wade v Jermaine Wattimena
Peter Wright v Jelle Klaasen

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*