Det er tid til dag nummer to under dette års International Darts Open.
De seksten kampe i går er blevet gennemført og derfor er vi klar til dag to. I dag bliver det rigtig godt, for nu træder de seedede spillere ind i turneringen.
Først skal Kim Huybrechts op mod Martin Schindler, som slog Ron Meulenkamp i går. Senere skal Gerwyn Price i aktion, hvor han skal op mod John Henderson. Bookmakerne anser Price som favorit, men med den form han har vist det seneste halve år, så er intet sikkert.
Dave Chisnall er også på eftermiddagsprogrammet, hvor han skal op mod James Richardson, inden Jermaine Wattimena og Danny Noppert lukker dagens første session ned.
Aftenens session starter med sidste weekends vinder, Ian White, som skal op mod Jelle Klaasen. Herefter vil Simon Whitlock tage kampen op mod James Wilson.
Max Hopp skal spille mod Steve Beaton, som kom videre efter et tæt opgør med Vincent van der Voort.
Senere skal Adrian Lewis, som igen er blandt de seedede, op mod Terry Jenkins.
Ryan Searle og Robert Marijanovic skal prøve at bevare deres gode spil, det kan dog blive svært, da de møder henholdsvis Peter Wright og Daryl Gurney.
Men hvor er Michael van Gerwen? Verdens nummer et holder i disse dage en lille ferie med familien og derfor ikke med i denne weekend.
I kan se alle kampe herunder og husk, at kampene kan ses på PDC.TV fra klokken 13.00.
Anden runde
Eftermiddagssession
Kim Huybrechts v Martin Schindler
Darren Webster v Mickey Mansell
Mervyn King v Steve West
Stephen Bunting v Barry Lynn
Gerwyn Price v John Henderson
Jonny Clayton v Steve Lennon
Dave Chisnall v James Richardson
Jermaine Wattimena v Danny Noppert
Aftensession
Ian White v Jelle Klaasen
Simon Whitlock v James Wilson
Max Hopp v Steve Beaton
Joe Cullen v Ross Smith
Adrian Lewis v Terry Jenkins
Mensur Suljovic v Ryan Joyce
Peter Wright v Ryan Searle
Daryl Gurney v Robert Marijanovic
Be the first to comment