Nicolai Rasmussen og Daniel Jensen agter at rette op på skuffende VM-sæson

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC

20-årige Nicolai Rasmussen (Potten) og 22-årige Daniel Jensen (Holbæk) deltager i den kommende weekend ved PDC’s VM-serie for ungdomsspillere.

Lad det være sagt med det samme: 2018 har ikke været noget godt år for Nicolai Rasmussen og Daniel Jensen på PDC’s development tour.

Efter begge at have deltaget ved otte af sæsonens hidtil tolv afholdte development tours, er de to danskere henvist til placeringer som henholdsvis nummer 119 og 187 på PDC’s U23-verdensrangliste. Placeringer som de to førstedivisionsspillere ikke kan være tilfredse med.

LÆS OGSÅ: Nicolai Rasmussen kvalificeret til PDC’s U23 verdensmesterskab

Begge spillere indrømmer da også blankt, at de i år har underpræsteret i turneringen. Det skal der i den kommende weekend så forsøges at lave om på, idet de to talenter i dag, fredag, er rejser mod den østengelske by Peterborough for at deltage ved weekendens fire development tours – bortset fra Daniel Jensen, som allerede søndag rejser fra England igen, idet han herfra drager videre mod Ungarn for at støde til det danske landshold, som i næste uge deltager ved WDF’s europamesterskab.

Det vil være muligt at følge live-opdateringer fra alle weekendens fire turneringer via dartconnect.com.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*