Steve West tog i går en af karrierens største sejre, da han i anden runde ekspederede Michael van Gerwen ud af European Championship.
Alt var kørt i stilling, til at Michael van Gerwen skulle sikre sig trofæet ved European Championship for femte år i træk. I går led verdensranglistens nummer ét dog et overraskende nederlag til verdensranglistens nummer 26, Steve West – en episode du kan se/gense i videoen nederst her i artiklen.
Med Michael van Gerwens exit er turneringen blevet åbnet op på vid gab. Rob Cross er nu den eneste tilbageværende fra verdensranglistens top syv, efter at også Peter Wright, Daryl Gurney, Mensur Suljovic og Michael Smith har forladt turneringen. Spørger man bookmakerne, er Rob Cross og James Wade nu favoritter til at mødes i finalen.
LÆS OGSÅ: Optakt: Lørdagens kampe ved European Championship
Nederlaget betyder, at Michael van Gerwen mister 90.000 pund (757.000 danske kroner) til verdensranglisten. Her har han dog fortsat et solidt forspring på omkring 900.000 pund til ned nummer to, Peter Wright.
Det er langt fra første gang i år, at den dobbelte verdensmester skuffer ved de store TV-turneringer. Ved både UK Open og World Matchplay tabte han således i turneringens indledende fase, begge gange til Jeffrey de Zwaan. Det er dog blevet til sejre ved både The Masters, Premier League og World Grand Prix, mens det alt i alt er blevet til 19 turneringssejre i sæsonen, hvilket gør ham til den markant mest vindende i år, hvor Gary Anderson med sine otte titler er nummer to på den liste.
Michael van Gerwen var umiddelbart efter nederlaget til Steve West, som med gårsdagens sejr rykker op som nummer 23 på verdensranglisten, ude på de sociale medier og udtrykke sin skuffelse over nederlaget, men også med rosende ord om sin modstander:
– Jeg er meget skuffet over min præstation i aften, men jeg vil også gerne sige godt gået til Steve West for at udnytte sine chancer for at besejre mig. Det gør ondt, men jeg kommer tilbage endnu stærkere.
I'm very disappointed with my performance tonight but I also like to say well done to Steve West for taking his chances to beat me.
This hurts and I will come back stronger again.— Michael Van Gerwen (@MvG180) October 26, 2018
THE PERFORMANCE OF HIS LIFE!
Steve West has done it! He beats four-time European Champion Michael van Gerwen 10-7 for the biggest win of his career!#Unibet180 pic.twitter.com/VV1Ux2SfVB
— PDC Darts (@OfficialPDC) October 26, 2018
Be the first to comment