Wes Newton kvalificeret til BDO’s verdensmesterskab

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Dartfans kan igen glæde sig til at synge med på “Crazy, Crazy Nigths” – denne gang ved Lakeside.

I perioden fra 2011-2013 var den nu 41-årige Wes Newton en af de mest prominente navne i PDC, blandt andet med en sjetteplads på verdensranglisten som karrierens højeste, foruden finaler ved UK Open, European Championship og to Premier League-deltagelser.

Pludselig gik det dog galt, og særligt ved indgangen til 2015 begyndte den 12-dobbelte Ally Palle-deltager at rasle ned ad verdensranglisten. I kølvandet på et par hårde sæsoner, skiftede Wes Newton i år derfor PDC-tilværelsen ud med en karriere i BDO, hvor han i dag er blevet belønnet med det yderste mandat ved BDO’s verdensmesterskab.

LÆS OGSÅ: BDO underskriver 3-årig aftale med Eurosport

At Wes Newton nu kan se frem til at få debut ved Lakeside, kommer dog som noget af en overraskelse. I første omgang var Wes Newton lige akkurat siet fra VM-feltet, idet useedede Adam Smith-Neale triumferede ved World Masters, og dermed tog den sidste billet for næsen af den seks-dobbelte Players Championship-vinder. En situation som fik Wes Newton, der blandt sine fans også går under navnet “The Warrior”, til fuldstændig at afskrive muligheden for at kvalificere sig til Lakeside, hvilket han blandt andet gav udtryk for på sin Twitter-profil.

Men som resultat af at Asien har valgt ikke at arrangere en asiatisk kvalifikationsturnering til næste års Lakeside-turnering, så har Wes Newton altså alligevel fundet en vej ind i det fine selskab, hvor han i øvrigt gør sin tidligere Premier League-kollega, Andy Hamilton, følgeskab.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*