Corey Cadby trækker sig fra VM

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Corey Cadbys nedtur fortsætter.

2018 startede forrygende for den tidligere ungdomsverdensmester, Corey Cadby. Først sikrede han sig sit Tour Card i første forsøg, og allerede i februar måned vandt han sin første sejr på ProTouren, inden han i marts spillede sig i finalen ved UK Open.

På dette tidspunkt havde Cadby således fået en endnu bedre start på sin professionelle tilværelse, end Rob Cross havde gjort året forinden. Det virkede sågar selvskrevet, at den nu 23-årige australier skulle komme i seriøs betragtning til Premier League 2019.

Alligevel er det ikke meget vi har hørt fra Corey Cadby, siden Gary Anderson besejrede ham i UK Open-finalen – og det er der tilsyneladende en god grund til.

Meldingerne fra Cadby-lejren har været sparsomme, men indtil nu forlyder det, at det er visa-problemer der forhindrer stortalentet fra at deltage ved verdensmesterskabet. Selvsamme visa-problemer har således været årsagen til, at Corey Cadby ikke har deltaget på PDC-touren siden marts måned. Det vides endnu ikke, hvornår Cadby vil kunne deltage på PDC-touren igen.

Det er ikke første gang, at en australier har måttet melde afbud til VM på baggrund af udrejseforbud. Så sent som i 2017 blev Kyle Anderson nægtet at forlade Australien som resultat af problemer med sit visa.

Corey Cadbys stedfortræder ved VM bliver engelske Matthew Edgar.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*