Rob Cross har ikke fået den bedste lodtrækning forud for sit titelforsvar.
Der har her til aften været lodtrækning til PDC’s verdensmesterskab, hvilket betyder, at vi nu kan se frem til de første kampe ved det hidtil største VM i dartsportens historie.
PDC har som bekendt valgt at udvide feltet af spillere fra 72 til 96, mens man i samme ombæring har løftet den samlede præmiepulje fra 1,8 til 2,5 millioner pund. Med andre ord er der over 21 millioner danske kroner i den samlede præmiepulje, hvoraf godt 4,2 millioner går til vinderen af turneringen, mens taberne af første runde må tage til takke med hvad der svarer til 63.000 danske kroner.
I den forbindelse vil ingen fra verdensranglistens top 32 risikere at tabe i første runde, idet de alle er seedet videre til anden runde.
Blandt de mest opsigtsvækkende udfald af aftenens lodtrækning er Rob Cross’ mulige opgør med Jeffrey de Zwaan. Først skal sidstnævnte ganske vist besejre den indiske kvalifikationsspiller Nitin Kumar, men lykkes det, så er det langt fra udelukket, at den regerende verdensmester vil forlade VM allerede efter sin første kamp, idet Jeffrey de Zwaan flere gange i løbet af sæsonen har vist, at han sagtens kan konkurrere med toppen af verdensranglisten – blandt andet i form af sine to sejre over Michael van Gerwen ved henholdsvis UK Open og World Matchplay.
Netop Michael van Gerwen har fået en mere taknemmelig lodtrækning, hvor han møder vinderen af opgøret mellem Alan Tabern og Raymond Smith.
Også Peter Wright vil formentlig være tilfreds med sin lodtrækning, hvor han kan se frem til en duel med enten Toni Alcinas eller Craig Ross, alt imens Gary Anderson møder Paul Nicholson eller Kevin Burness.
I den mere utaknemmelig afdeling risikerer James Wade at møde formstærke Krzysztof Ratjaski, såfremt polakken besejrer japanske Seigo Asada.
Mens Danmark for tredje år i træk ikke er kvalificeret til verdensmesterskabet, så kan svenskerne se frem til at se deres nummer ét, Daniel Larsson, møde den tidligere Premier League-profil og dobbelte major-vinder, Robert Thornton.
PDC Nordic & Baltics anden repræsentant, litauiske Darius Labanauskas, møder i øvrigt Matthew Edgar, der så sent som i dag indgik i lodtrækningen, som resultat af at Corey Cadby har meldt afbud.
De to kvindelige spillere ved dette års verdensmesterskab, Lisa Ashton og Anastasia Dobromyslova, har i øvrigt trukket henholdsvis Mervyn King og Ryan Joyce i deres respektive kampe.
Indtil VM begynder torsdag den 13. december, kan du danne dig et overblik over den øvrige lodtrækning her nedenfor:
Lodtrækning (seedede spillere er automatisk videre til anden runde)
(1) Michael van Gerwen v Alan Tabern/Raymond Smith
(32) Max Hopp v Danny Noppert/Royden Lam
(16) Adrian Lewis v Simon Stevenson/Ted Evetts
(17) Raymond van Barneveld v Matthew Edgar/Darius Labanauskas
(8) Simon Whitlock v Ryan Joyce/Anastasia Dobromyslova
(25) Alan Norris v Steve Lennon/James Bailey
(9) James Wade v Krzysztof Ratajski/Seigo Asada
(24) Jelle Klaasen v Keegan Brown/Karel Sedlacek
(5) Daryl Gurney v Ross Smith/Paul Lim
(28) Jamie Lewis v Martin Schindler/Cody Harris
(12) Dave Chisnall v Josh Payne/Jeff Smith
(21) Kim Huybrechts v Robert Thornton/Daniel Larsson
(4) Gary Anderson v Paul Nicholson/Kevin Burness
(29) Jermaine Wattimena v Michael Barnard/Jose De Sousa
(13) Darren Webster v Vincent van der Voort/Lourence Ilagan
(20) Steve Beaton v Chris Dobey/Boris Koltsov
(2) Rob Cross v Jeffrey de Zwaan/Nitin Kumar
(31) Cristo Reyes v Ricky Evans/Rowby-John Rodriguez
(15) Jonny Clayton v Dimitri Van den Bergh/Chuck Puleo
(18) Stephen Bunting v Luke Humphries/Adam Hunt
(7) Mensur Suljovic v Ryan Searle/Stephen Burton
(26) James Wilson v William O’Connor/Yordi Meeuwise
(10) Michael Smith v Ron Meulenkamp/Diogo Portela
(23) John Henderson v Gabriel Clemens/Aden Kirk
(6) Gerwyn Price v Nathan Aspinall/Geert Nentjes
(27) Kyle Anderson v Jeffrey de Graaf/Noel Malicdem
(11) Ian White v Wayne Jones/Devon Petersen
(22) Steve West v Richard North/Robert Marijanovic
(3) Peter Wright v Toni Alcinas/Craig Ross
(30) Benito van de Pas v Mickey Mansell/Jim Long
(14) Joe Cullen v Brendan Dolan/Yuanjun Liu
(19) Mervyn King v Jan Dekker/Lisa Ashton
Første runde
Alan Tabern v Raymond Smith
Danny Noppert v Royden Lam
Simon Stevenson v Ted Evetts
Matthew Edgar v Darius Labanauskas
Ryan Joyce v Anastasia Dobromyslova
Steve Lennon v James Bailey
Krzysztof Ratajski v Seigo Asada
Keegan Brown v Karel Sedlacek
Ross Smith v Paul Lim
Martin Schindler v Cody Harris
Josh Payne v Jeff Smith
Robert Thornton v Daniel Larsson
Paul Nicholson v Kevin Burness
Michael Barnard v Jose De Sousa
Vincent van der Voort v Lourence Ilagan
Chris Dobey v Boris Koltsov
Jeffrey de Zwaan v Nitin Kumar
Ricky Evans v Rowby-John Rodriguez
Dimitri Van den Bergh v Chuck Puleo
Luke Humphries v Adam Hunt
Ryan Searle v Stephen Burton
William O’Connor v Yordi Meeuwise
Ron Meulenkamp v Diogo Portela
Gabriel Clemens v Aden Kirk
Nathan Aspinall v Geert Nentjes
Jeffrey de Graaf v Noel Malicdem
Wayne Jones v Devon Petersen
Richard North v Robert Marijanovic
Toni Alcinas v Craig Ross
Mickey Mansell v Jim Long
Brendan Dolan v Yuanjun Liu
Jan Dekker v Lisa Ashton
Lisa Ashton skal først lige besejre Jan Dekker før hun i givet fald møder Mervyn King 😉