Glen Durrant var blandt de 19 spillere som i løbet af de seneste fire dage sikrede sig et Tour Card ved PDC’s britiske Q-school.
Det var på et hængende hår, men ikke desto mindre formåede den tredobbelte BDO-verdensmester, Glen Durrant, at sikre sig adgang til PDC’s ProTour, da han på sidstedagen ved den britiske Q-school tilspillede sig de nødvendige ranglistepoint, der skulle til, for at han kunne fejre at have vundet et af de 19 Tour Cards der var på spil mellem den 17.-20. januar.
Dermed lykkedes det altså ikke Durrant at tilspille sig et Tour Card ved at vinde en af de fire Q-school turneringer, men i stedet ved at vinde tilpas mange ranglistepoint over de fire spilledage. Skal man forsøge at læse mellem linjerne på Durrants umiddelbare Twitter-reaktion, så er det dog ikke noget den 48-årige englænder er betænkelig over:
“Når de bedste skovhuggere får fire timer til at fælde et almægtigt træ, så bruger de 3 timer på at skærpe øksen! – Jeg er nu en PDC spiller.”
The best woodcutters in the world, when given 4 hours to chop down an almighty tree, spend 3 hours sharpening their axe! @OfficialPDC @BDOdarts @HarrowsDarts @HarlequinSports @SMC_Flooring @UltiWindowsNE – I am now a PDC player
— Glen Durrant (@Duzza180) January 20, 2019
Foruden Durrant så lykkedes det også tre øvrige deltagere ved dette års BDO-verdensmesterskab at sikre sig et Tour Card. Således gik både Mark McGeeney, der var i Lakeside-finalen i 2018, og Scott Baker hele vejen ved fredagens turnering. Herudover endte Conan Whitehead på Q-school ranglistens 10. plads, hvor de 11 bedst placerede spillere blev belønnet med et Tour Card.
Blandt de mest bemærkelsesværdige profiler som ikke vandt et Tour Card, så vil spillere som Kevin Painter, Cameron Menzies, Andrew Gilding, John Part og Richie Burnett alle være henvist til enten PDC’s Challenge Tour eller BDO i 2019. Det samme gør sig gældende for de to PDC-veteraner Andy Hamilton og Wes Newton, der ikke formåede at spille sig tilbage i PDC-varmen, efter et år i BDO-regi. Derudover var det bemærkelsesværdigt, at ingen af de to BDO-profiler, Scott Waites og Jim Willams, var så meget som i nærheden af at gøre sig gældende til et Tour Card.
Heller ikke de deltagende damespillere formåede at tilegne sig adgang til PDC’s ProTour. Den firdobbelte verdensmester, Lisa Ashton, var imidlertid blot en enkelt sejr fra at vinde et Tour Card, men med ni point på Q-school ranglisten endte hun lige præcis uden for det fine selskab.
Du kan skabe dig et oversigt over alle Q-school vinderne her nedenfor, mens du kan se den samlede Q-school rangliste nederst i artiklen.
Vindere dag 1: Jamie Hughes og Harry Ward
Vindere dag 2: Mark McGeeney og Scott Baker
Vindere dag 3: Matt Clark og Reece Robinson
Vindere dag 4: Kirk Shepherd og Nathan Derry
De 11 øverst placerede på Q-school ranglisten:
1. Jonathan Worsley
2. Carl Willkinson
3. Glen Durrant
4. Gavin Carlin
5. Joe Murnan
6. Andy Boulton
7. Adrian Gray
8. Jamie Bain
9. David Palett
10. Conan Whitehead
11. Barrie Bates
Final UK Q-School Order of Merit (tie rules applied for everyone on 10 points or higher):
Tour card winner of today:
??????? Nathan Derry
??????? Kirk ShepherdAnd the top 11 of the table: Worsley, Wilkinson, Durrant, Carlin, Murnan, Boulton, Gray, Bain, Pallett, Whitehead and Bates pic.twitter.com/JNcsBZzyi8
— Erik Middelkoop ? (@eamiddelkoop) January 20, 2019
Be the first to comment