22 danskere har tilmeldt sig årets første PDC Nordic & Baltic event

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC Nordic & Baltic

Danmark er det land med flest deltagere ved årets første PDC Nordic & Baltic turnering.

Med 22 tilmeldte spillere er Danmark det bedst repræsenterede land, når 2019-sæsonen i PDC Nordic & Baltic går igang i den kommende weekend.

LÆS OGSÅ: Hvordan fungerer PDC Nordic & Baltic?

Blandt de mest prominente danske navne er blandt andre Per Laursen, der har været den bedste dansker på PDCNB-touren siden 2013. Herudover er tre spillere fra det danske WDF-landshold deltagende i skikkelse af Potten-spillerne Mogens ‘Turbo’ Christensen og Lars ‘XL’ Helsinghof samt Holbæks Daniel Jensen, alt imens Niels Heinsøe, Niels-Jørgen Hansen og Ivan Springborg Poulsen, der tidligere på året deltog ved PDC’s Q-school, også er tilmeldt.

LÆS OGSÅ: Podcast: Interview med Per Laursen

Årets første PDC Nordic & Baltic-event afholdes i Gøteborg i Sverige, hvilket kommer til udtryk ved de 21 svenskere som ligeledes har meldt deres ankomst, heriblandt nummer 2 og 11 på sidste års PDCNB-rangliste, Daniel Larsson og Dennis Nilsson. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at sidste års nummer 7 på den samlede rangliste, Magnus Caris, har valgt ikke at tilmelde sig.

Foruden Magnus Caris så vil alle umiddelbare forhåndsfavoritter være repræsenteret i weekenden. Således vil Litauens Darius Labanauskas og Letlands Madars Razma indtage favoritrollerne, mens også de finske profiler i skikkelse af Kim Viljanen, Marko Kantele og Ulf Ceder er tilmeldt.

Fredag afholdes weekendens første turnering, der er en kvalifikationsturnering til PDC’s Europa Tour. Herefter afholdes der både lørdag og søndag en Pro Tour og en ET-kval.

Oversigt over tilmeldte spillere ved PDC Nordic & Baltic i Gøteborg:

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*