James Wade var i forrygende form, da han torsdag aften bankede Daryl Gurney med hele 7-0.
En yderst imponerende 7-0 sejr over Daryl Gurney bringer James Wade op på førstepladsen i indeværende Premier League-sæson, efter John Henderson foran sit skotske hjemmebanepublikum i Aberdeen sikrede sig et overraskende uafgjort resultat mod Michael van Gerwen. Med fem runder afviklet er spændingen i toppen af tabellen således indtakt, mens Raymond van Barneveld fortsat kæmper en svær kamp for overlevelse inden judgement night 28. marts. Du kan skabe dig et overblik over gårsdagens resultater og Premier League stillingen i artiklen her nedenfor.
Rob Cross 7-3 Michael Smith
Det var en energiforladt Rob Cross, der i søndags tabte finalen ved UK Open. Siden da har den tidligere elektriker dog fået genopladet batterierne, hvilket kom til udtryk ved en fornem sejr over sidste års Premier League-finalist, Michael Smith.
Med et solidt gennemsnit på 103,96, leverede Cross således endnu en fornem præstation i denne Premier League-sæson, hvor han nu har snittet over 100 i fire af sine fem kampe. Med dagens sejr er han noteret for tre sejre, en enkelt uafgjort samt et enkelt nederlag, hvilket placerer ham på tabellens tredjeplads, alt imens Michael Smiths dårlige sæsonstart med blot en enkelt sejr og en uafgjort henviser VM-finalisten til ottendepladsen, blot et enkelt point foran Barneveld på sidstepladsen.
ROB CROSS WINS | Voltage was just too good for Michael Smith tonight. The former World Champ won 5 legs in a row which was just too much for Smith to recover from#Unibet180 pic.twitter.com/36t688Bqaq
— PDC Darts (@OfficialPDC) March 7, 2019
James Wade 7-0 Daryl Gurney
James Wade fortsatte torsdag aften sit imponerende comeback til Premier League, idet den 35-årige englænder leverede aftenens ubetinget bedste præstation, da han med 109,59 i snit og en lukkeprocent på 77,78% uddelte æg til nordirske Daryl Gurney, der blot fik to lukkepile gennem hele kampen – begge på double 14, i forsøg på at lukke 121.
Mens resultatet sender Wade op på førstepladsen i tabellen, så er Gurney nu henvist til syvendepladsen, efter at have tabt sine seneste tre kampe.
WHAT A WAY TO FINISH | James Wade completes a whitewash finish with a 116 out!
Stunning stuff from The Machine ??????#Unibet180 pic.twitter.com/lr6qFX1YDC
— PDC Darts (@OfficialPDC) March 7, 2019
Gerwyn Price 7-3 Mensur Suljovic
Det skotske dartpublikum har endnu ikke tilgivet Gerwyn Prices for hans sejr over Gary Anderson i sidste års Grand Slam-finale. Derfor var det da også både buhen og ubehagelige tilråb der mødte Price, da han gik på scenen foran de skotske tilskuere. En suveræn 107-lukker til at bryde udlægget i kampens første leg fik dog hurtigt sat en stopper for publikums piften.
En både selvsikker og formstærk Price lukkede sidenhen 127 på bullen for endnu engang at bryde udlægget til 4-1, og herfra var der på intet tidspunkt tvivl om resultatet, blandt andet fordi Suljovic aldrig formåede at finde sin rytme i Prices udlæg. Waliseren kunne derfor fejre sin 33-årigs fødselsdag med en sejr, der bringer ham op på fjerdepladsen i tabellen, mens Suljovic ryger en enkelt placering ned som nummer seks.
PRICE GOES TOP OF THE PILE | Yet another impressive victory for The Iceman as he defeats Suljovic 7-3 in Aberdeen#Unibet180 pic.twitter.com/HJKBojZcAg
— PDC Darts (@OfficialPDC) March 7, 2019
Peter Wright 7-3 Raymond van Barneveld
Det startede ellers godt for Raymond van Barneveld, der med sine første tre pile leverede kampens første 180’er, for sidenhen at vinde første leg i 14-dart. Herfra var der dog ikke meget tilbage i tanken for den femdobbelte verdensmester, der endnu engang optrådte uden hverken selvtillid eller rytme.
Langt bedre gik det imidlertid for Peter Wright, der i dén grad havde fundet triplerne frem fra gemmerne. En håndfuld stærke legs sikrede skotten en komfortabel føring på 5-1, mens han i store dele af kampen snittede over 110. Herfra var der intet der tydede på, at Barney skulle hente et resultat, og til trods for at kæmpe sig op på 6-3, så var nederlaget uundgåeligt, hvilket kulminerede med Wrights afgørende pil på double et. Dermed er Barneveld fortsat isoleret på sidstepladsen i tabellen, mens Wright kun er et enkelt point fra fjerdepladsen.
WRIGHT DEFEATS BARNEY ON HIS RETURN TO SCOTLAND
Peter closes in on the top of the table, Barneys troubles in the @Unibet Premier League continue…#Unibet180 pic.twitter.com/p1KmSC80zq
— PDC Darts (@OfficialPDC) March 7, 2019
Michael van Gerwen 6-6 John Henderson
Michael van Gerwen er nu uden sejr i sine seneste tre kampe, efter han i torsdagens sene opgør blot fik et enkelt point ud af duellen mod hjemmebanehåbet John Henderson, der i Gary Andersons fraværd stjal hjerterne blandt det skotske publikum.
Den regerende verdensmester startede ellers kampen i spektakulær stil, da han vandt de første tre legs i henholdsvis 13, 15 og 13 dart. En føring der sidenhen blev udvidet til 5-2, og dermed tegnede til at ende som en sikker hollandske sejr. Enkelte missede doublepile vendte imidlertid opgøret på hovedet, hvilket Henderson udnyttede til at bringe sig tilbage på 5-4, inden MvG igen etablerede en komfortabel føring på 6-4. Takket være to 14-dartere fik Henderson dog bragt balance i opgøret, hvorfor van Gerwen blot kan tage et enkelt point med videre til tabellen, efter han i sidste uge tabte 3-7 til James Wade.
Det uafgjorte resultat betyder, at ‘MvG’ henvises til en uvant tredjeplads i tabellen, hvor alle i top fire imidlertid er siddende på syv point efter turneringens første fem runder.
Selvom Henderson ikke vandt opgøret, så vil både resultatet og ikke mindst hans walk-on dog blive husket mange år fremover. Således gik Henderson op på scenen anført af en stolt sækkepibespiller. En oplevelse der fører tankerne tilbage på Bob Andersons hest, John Parts lyssværd og Steve Hines muffins.
POINTS SHARED | Big John Henderson raises the roof in Aberdeen as he pins tops to finish the match 6-6 against the World Number One, MvG
Well done Hendo, you stole the hearts of Scotland tonight! ???????
What a brilliant night of darts!#Unibet180 pic.twitter.com/eBagYVhL0B
— PDC Darts (@OfficialPDC) March 7, 2019
We don't know about you, but we feel well and truly Scottish right about now ?????????????????????
Hairs on the back of the neck walk on from Big John Henderson as he makes his Premier League debut in Aberdeen #Unibet180 pic.twitter.com/vg5FDc2zgE
— PDC Darts (@OfficialPDC) March 7, 2019
Die ersten vier Spiele mögen ein wenig einseitig gewesen sein, aber das letzte Spiel hatte einfach alles was man sich als Darts-Fan wünschen kann.#Darts #PremierLeagueDarts #Unibet180 pic.twitter.com/lCUz4V7SGD
— Darts1 (@darts1de) March 7, 2019
jeg synes der blev spillet nogen gode kamp jeg synes at John Henderson spiller super god dart en sikker mand på 180 flot Resultat mod michael Van Gerwen 6-6 efter at været bagud 2-5 flot af Henderson også en flot velspillet James Wade mod Gunney