Aspinall indtager den store scene i historisk tæt PL

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Kun et point adskiller de fem forreste i årets PL, der torsdag aften indtager Nottingham.  

Årets Premier League tegner sig til at blive en af de tætteste i turneringens historie. Således er alle i top fire placeret på hver især syv point, med forfølgerne lige bagefter. Der er derfor lagt i kakkelovnen til endnu en interessant aften, inden feltet forlader de britiske øer og drager mod henholdvis Tyskland og Holland de kommende uger.

Nathan Aspinall v Michael Smith [1: 2.88 x: 4.50 2: 2.00]
Til trods for, at favoritværdigheden ligger hos ‘Bullyboy’, kan man alligevel godt have store forventninger til aftenens første opgør. Således er det nemlig den nykårede UK Open-vinder Nathan Aspinall, der gemmer sig bag det sjette wild-card i årets PL. Kampen er imidlertid også en gentagelse af dette års VM-semifinale, hvor Michael Smith viste sig at være for stor en mundfuld for 27-årige Nathan. Smith er allerede en del af bundkampen i årets PL, hvorfor han må være ekstra opsat på sætte point på kontoen i aftenens kamp, hvis han skal gøre sig håb om at gentage sidste års finaleplads. Nathan, der for første gang i karrieren er en del af verdens top-16, må til gengæld være motiveret for at bevise, at han banker på for at bytte reservetjansen ud med en fast plads i dartens fineste selskab.

Bud på kampen: 6-6

James Wade v Mensur Suljovic [1: 2.00 x: 4.33 2: 3.00]
Hvis man troede, man havde set det bedste til James Wade, da han på scenen i Exeter slog MVG, tog man fejl. Således møjede han direkte over Daryl Gurney i sidste uge med et imponerende snit på 109,59 og en 7-0 sejr til samlingen. Kan han holde fast i lignende spil i aftenens opgør, bliver det næsten en umulig opgave for ‘The Genle’, der igen i år befinder sig i den kedelige ende af PL-feltet. Mensur kan med sejr i aften dog stadig nå at gøre sig forhåbninger om en plads blandt de fire bedste. Vinder ‘The Machine’ kan han til gengæld som minimum være sikret at rejse til Berlin i næste uge på en delt førsteplads.

Bud på kampen: Wade vinder 7-4

Rob Cross v Raymond van Barneveld  [1: 1.50 x: 5.50 2: 4.50]

Vi var nok mange, der havde forventet, at Rob Cross endelig skulle lade sig krone med en stor tv-titel, da han nåede hele vejen til finalen i årets UK Open. Her var gassen dog gået af ballonen, hvorfor ‘Voltage’ stadig har sit første store resultat til gode efter sin VM-titel i 2018. I øjeblikket indtager han dog en delt førsteplads i PL, og mange vil da også være enige om, at Cross endelig er ved at genfinde fordums form og selvtillid, hvor både 180’erne og de store lukninger igen er en fast del af verdens nummer to’s arsenal. I aften tager han imod PL’s absolutte bundprop, Raymond van Barneveld, der bare ikke kan få tingene til at fungere på scenen. Skal han gøre sig nogen som helst forhåbning om avancement, er det NU, han skal slå til.

Bud på kampen: Cross vinder 7-5

Gerwin Price v Michael van Gerwen [1: 4.50 x: 5.50 2: 1.50]
Av av av. En lækkerbisken af de helt store, er på programmet, når verdensetteren MVG i aften tager imod Gerwyn Price. Flere eksperter har peget på, at waliseren i øjeblikket tilhører den absolutte dart-verdenstop, hvilket han i sidste uge også beviste med en sikker sejr over Mensur Suljovic. Van Gerwen måtte til gengæld nøjes med uafgjort i sit opgør mod store Henderson. Kender man hollænderen ret, vil han dog være ekstra motiveret for at vise Price, hvem der bestemmer. Spørgsmålet er, om Price kan holde hovedet koldt og endnu en gang bevise, at han i år er klar til at lege med blandt de helt store drenge.

Bud på kampen: Van Gerwen vinder 7-4

Peter Wright v Daryl Gurney [1: 1.90 x: 4.30 2: 3.25]
Som tidligere beskrevet var Gurney offer for en seriøs snitter, da han i sidste uge stod på scenen i Aberdeen. I øjeblikket befinder han sig da også et pænt stykke fra toppen, hvilket betyder, at han er pisket til sejr, hvis han skal gøre sig forhåbninger om videre avancement. Gurney har i 2019 stadig ikke genfundet det storspil, der i november sikrede ham karrierens titlen ved Players Championship, og spørgsmålet er, om energien og troen på egne evner overhovedet er til stede i øjeblikket. Peter Wright så til gengæld skarp ud, da han i sidste uge spillede sig forbi Raymond van Barneveld, men ligesom nordireren har ‘Snakebite’ også brug for begge point, hvis han skal holde fast i håbet om at blande sig i toppen.

Bud på kampen: 6-6

Husk alle kampe kan følges på Viaplay eller PDC.tv fra klokken 20.00.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*