Michael van Gerwen vandt Austrian Darts Open

Tekst: Mads Plagborg Magnussen

Foto: Kais Bodensieck/PDC Europe

Michael van Gerwen vandt endnu en Europa Tour, da han i går vandt Austrian Darts Open.

Michael van Gerwen vandt Austrian Darts Open på en aften hvor Ian White ikke gjorde det nemt for hollænderen.

Michael van Gerwen startede ellers dagen i overbevisende stil, hvor han slog Stephen Bunting med 6-1 i tredje runde, for derefter at slå Peter Wright med 6-5 i kvartfinalen.

I semifinalen var der aldrig rigtig den store tvivl, da hollænderen slog Daryl Gurney, og dermed stoppede nordirerens stime på tre sejre over Michael van Gerwen.

I finalen stod Michael van Gerwen som sagt overfor Ian White, som havde slået Keegan Brown, Steve Beaton og James Wade på sin vej til finalen.

Den rutinerede englænder lagde også godt fra land og kom foran med 3-1. Van Gerwen fik dog kort efter udlignet til 3-3, hvorefter de to fulgtes til stillingen 5-5. Michael van Gerwen lignede pludselig sejrherren, da han bragte sig foran med 7-5. Ian White gav sig dog ikke uden kamp og udlignende til 7-7, inden hollænderen til sidst nappede sejren.

Dermed har Michael van Gerwen nu vundet fire ud af fem Europa Tours i denne sæson.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*