PDC har i dag offentliggjort navnene på samtlige spillere ved PDC’s World Cup, og for første gang nogensinde, er Raymond van Barneveld ikke blandt deltagerne.
For første gang nogensinde vil Raymond van Barneveld ikke være blandt deltagerne ved PDC’s World Cup of Darts. Den femdobbelte verdensmester er således blevet forbigået, og det hollandske landshold vil i stedet blive repræsenteret af Jermaine Wattimena, der ikke overraskende danner par med Michael van Gerwen.
Det har længe været ventet, at Wattimena ville overtage Barnevelds plads, eftersom der er tradition for, at de to højstrangerende spillere på PDC’s verdensrangliste tildeles pladserne på de respektive landshold. I den forbindelse er Wattimena placeret som nummer 24, mens Barneveld er henvist til 30. pladsen.
Barnevelds fraværd betyder i øvrigt, at der nu kun er otte spillere, der har deltaget ved samtlige af PDC’s World Cups. Foruden danske Per Laursen, inkluderer listen Simon Whitlock (Australien), Mensur Suljovic (Østrig), William O’Connor (Irland), Haruki Muramatsu (Japan), Brendan Dolan (Nordirland), Toni Alcinas (Spanien) og Darin Young (USA).
Blandt de øvrige udtagelser, er det værd at bemærke, at Gary Anderson melder sig klar, efter at have meldt afbud til adskillige turneringer i 2019, som konsekvens af sine rygproblemer.
World Cup of Darts afholdes mellem den 6.-9. juni alt imens lodtrækningen offentliggøres den 16. maj.
Hvem tror du vinder World Cup of Darts?
- Holland (38%, 37 Stemmer)
- Skotland (30%, 29 Stemmer)
- England (18%, 18 Stemmer)
- Wales (7%, 7 Stemmer)
- Belgien (4%, 4 Stemmer)
- Nordirland (3%, 3 Stemmer)
- Australien (0%, 0 Stemmer)
- Østrig (0%, 0 Stemmer)
Antal, der har stemt, i alt: 98
2019 BetVictor World Cup of Darts
Nationer og deltagende spillere
(1. seedet) England – Rob Cross & Michael Smith
(2. seedet) Skotland – Gary Anderson & Peter Wright
(3. seedet) Wales – Gerwyn Price & Jonny Clayton
(4. seedet) Holland – Michael van Gerwen & Jermaine Wattimena
(5. seedet) Australien – Simon Whitlock & Kyle Anderson
(6. seedet) Nordirland – Daryl Gurney & Brendan Dolan
(7. seedet) Belgien – Kim Huybrechts & Dimitri Van den Bergh
(8. seedet) Østrig – Mensur Suljovic & Zoran Lerchbacher
Brasilien – Diogo Portela & Artur Valle
Canada – Dawson Murschell & Jim Long
Kina – Xiaochen Zong & Qingyu Zhan
Tjekkiet – Pavel Jirkal & Karel Sedlacek
Danmark – Per Laursen & Niels Heinsøe
Finland – Marko Kantele & Kim Viljanen
Tyskland – Max Hopp & Martin Schindler
Gibraltar – Dyson Parody & Antony Lopez
Grækenland – John Michael & Veniamin Symeonidis
Hong Kong – Royden Lam & Kai Fan Leung
Ungarn – Pal Szekely & Janos Vegso
Italien – Andrea Micheletti & Stefano Tomassetti
Japan – Seigo Asada & Haruki Muramatsu
Litauen – Darius Labanauskas & Mindauskas Barauskas
New Zealand – Cody Harris & Haupai Puha
Filippinerne – Lourence Ilagan & Noel Malicdem
Polen – Krzysztof Ratajski & Tytus Kanik
Irland – Steve Lennon & William O’Connor
Rusland – Boris Koltsov & Aleksei Kadochnikov
Singapore – Paul Lim & Harith Lim
Sydafrika – Devon Petersen & Vernon Bouwers
Spanien – Cristo Reyes & Toni Alcinas
Sverige – Dennis Nilsson & Magnus Caris
USA – Darin Young & Chuck Puleo
Be the first to comment