Barry Hearn åbner op for gentagelse af “Contenders” i Premier League 2020

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Getty Images

PDC’s formand åbner op for, at Contenders-konceptet vil kunne blive gentaget i 2020.

Da Gary Anderson kort tid forinden den netop overståede Premier League-sæson meldte afbud til turneringen, valgte PDC, noget overraskende, at pege på ni forskellige spillere, der fik chancen for at træde op på Premier League-scenen en enkelt aften.

Konceptet blev mødt med både ris og ros på de sociale medier, hvor der i dén grad var delte meninger om løsningen. Spørger man PDC’s formand, Barry Hearn, så viste idéen sig imidlertid som en succes. En succes, han ikke lader til at være bange for at gentage i 2020. Det fortæller han til PDC’s egen hjemmeside.

– Jeg synes det virkede. Nogle af kampene skabte en elektrisk atmosfære, og drengene spillede godt, fortæller Barry Hearn.

– En af de ting vi er nødt til, er at skabe karakterer til fremtiden. Hvis vi vil gøre det ordentligt, så er vi nødt til at vise dem frem for offentligheden, og give dem erfaring fra den store scene, uddyber han.

– Contender-konceptet gav dem en chance for at vise deres værd. Det vil være på dagsordenen ved det næste bestyrelsesmøde i PDC.

– Vi er nødt til hele tiden at udvikle os, og vi kan ikke tillade os at blive selvtilfreds. Vi er nødt til at blive ved med at skubbe grænserne, forblive kreative, innovative og tage chancer – og det vil vi blive ved med, afslutter Barry Hearn.

Synes du, at Contenders-konceptet skal fortsætte i 2020?

Vis resultater

Indlæser ... Indlæser ...

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*