13-årige Leighton Bennett er af mange udråbt som sin generations største darttalent – i dag lavede han så en 9-darter.
Det blot 13-årige engelske stortalent Leighton Bennett prydede tilbage i januar diverse overskrifter, da han ved Lakeside sikrede sig titlen som ungdomsverdensmester i BDO.
Senere i marts måned gav han så Phil Taylor kamp til stregen ved en opvisningskamp, mens han i april snittede 107,37 i forbindelse med en landskamp.
Det åbenlyse naturtalent deltog sidenhen ved Denmark Open & Masters. Her blev det ganske vist ikke til nogle topresultater, men på blot fem måneder er det ikke desto mindre lykkedes “Boom Boom” at spille sig op som nummer 56 på BDO’s verdensrangliste, hvor han efterhånden nærmer sig en kvalifikation til BDO’s seniorverdensmesterskab.
I dag gjorde Leighton Bennett så endnu engang opmærksom på sig selv, da han ved en uofficiel turnering leverede sportens fornemmeste præstation: Et leg lukket på blot ni pile.
Du kan se Bennett fuldende sin 9-darter i klippet her nedenfor.
Leighton Bennett hits 9 darter at Darts Planet TV Tournament
BOOM 💥 BOOM 💥 @Chris180Mason @Winmau @TargetDarts @RobCross180 @rozbulmer @DazDarts180 @ClubRileys @JamesWade180 @BDOdarts @OfficialPDC pic.twitter.com/bmdnivhCEX
— Darts Planet TV (@DartsPlanetTV) May 25, 2019
Be the first to comment