Skotland står med gode kort på hånden, med henblik på at vinde deres første World Cup of Darts-titel nogensinde.
Før turneringen startede, var Holland og England bookmakernes ubestridte favoritter til at løfte pokalen ved det igangværende World Cup of Darts. I går tabte England så ganske overraskende 2-0 til Irland, og har dermed ikke længere mulighed for at vinde deres femte World Cup-trofæ.
Det har Skotland til gengæld. Forud for turneringen var der en række spørgsmåltegns vedrørende skotternes muligheder for World Cup-succes, men de kritiske stemmer er i høj grad blevet gjort til skamme, idet Gary Anderson ikke lader til at vise svaghedstegn efter sin rygskade, alt imens Peter Wright har leveret et solidt bundniveau.
Dermed er det kun Holland der forventes at kunne udfordre skotterne i en eventuel finale. Hverken Michael van Gerwen eller Jermaine Wattimena har imidlertid spillet op til niveau på nuværende tidspunkt, og særligt sidstnævnte vil risikere at få det svært, når modstanderne er placeret i verdensranglistens top 10.
Forud for finalen så skal både kvartfinaler og semifinaler imidlertid afgøres først. Her vil Irland håbe på at kunne fortsætte de fornemme takter fra 2-0 sejren over England i går, når de i eftermiddagens tredje kamp møder et ligeledes velspillende Østrigsk mandskab.
Indledningsvis er det dog New Zealand og Japan, der kæmper om en plads i semifinalen, hvor de møder vinderen af kampen mellem Skotland og Belgien, inden Holland skal forsøge at sende Canada ud af turneringen.
Du kan se en oversigt over søndagens afgørende kampe ved World Cup of Darts her nedenfor. Alle eftermiddagens kampe kan ses live på Viaplay.dk fra klokken 13:00, mens TV3 Sport sender live fra klokken 19:00. Du kan i øvrigt finde en oversigt over resultaterne fra lørdagens kampe nederst i artiklen.
Søndag 9. juni
Eftermiddagsprogram (13:00) (Viaplay.dk og PDC.tv)
Kvartfinaler
New Zealand vs. Japan
Skotland vs. Belgien
Irland vs. Østrig
Canada vs, Holland
Aftensprogram (19:00) (TV3 Sport, Viaplay.dk og PDC.tv)
Semifinaler
Finale
Resultater fra anden runde lørdag 8. juni
Sydafrika 1-2 New Zealand
Vernon Bouwers (73,18) 0-4 (84,68) Cody Harris
Devon Petersen (101,9) 4-0 (97,11) Haupai Puha
Sydafrika (80,8) 2-4 (86,28) New Zealand
Singapore 0-2 Japan
Paul Lim (81,21) 3-4 (85,68) Seigo Asada
Harith Lim (84,69) 2-4 (86,29) Haruki Muramatsu
Skotland 2-0 Sverige
Gary Anderson (96,97) 4-0 (69,4) Magnus Caris
Peter Wright (89,54) 4-2 (83,63) Dennis Nilsson
Belgien 2-0 Tyskland
Kim Huybrechts (85,93) 4-3 (86,14) Martin Schindler
Dimitri van Den Bergh (88,41) 4-0 (76,19) Max Hopp
Australien 0-2 Canada
Simon Whitlock (86,86) 3-4 (88,61) Dawson Murschell
Kyle Anderson (81,69) 3-4 (84,93) Jim Long
Østrig 2-0 USA
Zoran Lerchbacher (88,34) 4-1 (87,00) Darin Young
Mensur Suljovic (113,43) 4-0 (84,81) Chuck Puleo
England 0-2 Irland
Michael Smith (90,78) 3-4 (88,39) Steve Lennon
Rob Cross (106,62) 1-4 (115,1) William O’ Connor
Holland 2-0 Polen
Michael van Gerwen (96,27) 4-2 (95,52) Krzysztof Ratajski
Jermaine Wattimena (87,44) 4-1 (85,8) Tytus Kanik
Be the first to comment