Optakt: I dag afgøres Danish Darts Open

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Peter Wright viste gode takter undervejs i sin sejr over William O’Connor og er nu bookmakernes favorit til den samlede sejr ved Danish Darts Open 2019.

Både Rob Cross og Michael Smith røg i går ud af Danish Darts Open allerede efter anden runde. Det betyder, at bookmakerne nu peger på Peter Wright som snæver favorit til den samlede sejr foran walisiske Gerwyn Price.

‘Snakebite’ og ‘The Iceman’ vil dog allerede kunne mødes i en eventuel kvartfinale, da de begge er placeret i lodtrækningens nedre halvdel. Her finder man også en tredje Premier League-spiller, idet nordirske Daryl Gurney ligeledes fortsat er med i turneringen.

I lodtrækningens øvre halvdel er der dog endnu hårdere kamp om videre avancement i turneringen. Her finder man således både Ian White, der har vundet de seneste to Europa Tours, James Wade, Dave Chisnall samt sidste års finalister, Mensur Suljovic og Simon Whitlock. Herudover er Jonny Clayton, der i går viste storform undervejs i sin dramatiske 6-5 sejr over Per Laursen, ligeledes videre til tredje runde.

Hvem end der i sidste ende går hen og vinder turneringen vil blive tildelt en præmiecheck på 25.000 pund svarende til godt og vel 210.000 danske kroner.

Selve kampprogrammet på sidstedagen ved Danish Darts Open kan ses her nedenfor.

Søndag 16. juni
Eftermiddagsprogram (13:00)
Tredje runde
Gerwyn Price v Stephen Bunting
Peter Wright v Joe Cullen
Kirk Shepherd v Chris Dobey
Daryl Gurney v Jose de Sousa
James Wade v Jonny Clayton
Adrian Lewis v Simon Whitlock
Mensur Suljovic v Dave Chisnall
Ian White v Jermaine Wattimena

Aftensprogram (19:15)
Kvartfinaler
Price/Bunting v Wright/Cullen
Shepherd/Dobey v Gurney/De Sousa
Wade/Clayton v Lewis/Whitlock
Suljovic/Chisnall v White/Wattimena

Semifinaler
Finale

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*