Det er blevet tid til andendagen ved Czech Darts Open og dermed tid til de seedede spillere.
Som altid indtræder de seedede spillere på andendagen af en europæisk tour, og det gør sig ikke anderledes ved Czech Darts Open. Forskellen er måske bare, at dagen i dag byder på vanvittig mange gode kampe. Så ved du ikke hvad du skal lave i dag, så bør du virkelig se dart fra Tjekkiet.
Eftermiddagen starter med Jonny Clayton mod Jermaine Wattimena, hvorefter Darren Webster vil gå op mod Danny Noppert.
Derudover kommer eftermiddagen også til at byde på kampe mellem Simon Whitlock og Justin Pipe, Daryl Gurney og William O’Connor, og James Wade mod Mervyn King i eftermiddagens sidste kamp.
I aften starter det hele med Ricky Evans mod Ted Evetts, inden Joe Cullen skal op mod Chris Dobey. Peter Wright vil herefter indtage scenen i den tjekkiske hovedstad, hvor han skal op mod Stephen Bunting.
Deres kamp bliver efterfulgt at Michael van Gerwen, som er tilbage på den europæiske tour. Han skal op mod engelske Keegan Brown.
Mensur Suljovic vil herefter spille mod John Henderson, inden Gerwyn Price skal op mod Glen Durrant, som imponerede med et vanvittigt snit på 110,12 igår, da han slog svenske Daniel Larsson med 6-1.
Adrian Lewis vil gå op mod Jamie Hughes i aftenens næstsidste kamp, inden aften bliver lukket af med en lækkerbisken af en kamp, når Michael Smith skal op mod Corey Cadby.
Kampene kan følges på PDC.tv fra klokken 13.00. Derudover kan du skabe dig et overblik over dagens kampe herunder:
Anden runde
Eftermiddagssession (13:00)
Jonny Clayton v Jermaine Wattimena
Darren Webster v Danny Noppert
Simon Whitlock v Justin Pipe
Nathan Aspinall v Andrew Gilding
Daryl Gurney v William O’Connor
Ian White v Karel Sedlacek
Steve Beaton v Ron Meulenkamp
James Wade v Mervyn King
Aftensession (19:15)
Ricky Evans v Ted Evetts
Joe Cullen v Chris Dobey
Peter Wright v Stephen Bunting
Michael van Gerwen v Keegan Brown
Mensur Suljovic v John Henderson
Gerwyn Price v Glen Durrant
Adrian Lewis v Jamie Hughes
Michael Smith v Corey Cadby
Be the first to comment