Vinderen skal findes ved dette års Czech Darts Open og det er allerede sikkert, at det bliver ikke Michael van Gerwen.
Det er blevet søndag og dermed er det også blevet tid til den sidste dag ved dette års Czech Darts Open. Det betyder også, at vi skal have fundet vinderen, og det er måske ikke helt nemt at udpege den egentlige favorit efter favoritternes fald i går.
Således tabte navne som Michael van Gerwen, Peter Wright, James Wade, Adrian Lewis og Michael Smith i går.
Det betyder altså, at Michael van Gerwen ikke får hentet sin femte sejr på den europæiske tour, i hvert fald ikke i denne omgang. Til gengæld kan Ian White stadig rende med sejren og dermed sikre sig sin tredje Europa Tour titel for i år.
Hvis han skal lykkedes med dette, så skal han starte med at slå Andrew Gilding i eftermiddag.
Før denne kamp vil der dog allerede have været en del kampe på programmet, hvor det hele starter med Keegan Brown, som skal op mod Danny Noppert. Det var selvsamme Keegan Brown, som i går sendte Michael van Gerwen ud af turneringen med en sejr på 6-5.
Mensur Suljovic skal op mod Ted Evetts, inden Stephen Bunting, som slog Peter Wright i går, skal forsøge sig mod Chris Dobey.
Daryl Gurney, som vandt German Darts Championship tidligere på året, skal op mod Jermaine Wattimena, og derefter skal Ian White så på scenen.
Efter den kamp er der stadig tre kampe på programmet, hvoraf den første er Jamie Hughes, som skal op mod Ron Meulenkamp, inden de to konger, Mervyn King og Corey “King” Cadby skal dyste om tronen.
Eftermiddagens sidste kamp bliver også noget af et brag, når Gerwyn Price skal op mod Simon Whitlock. Gerwyn Price var særdeles godt kørende i går, da han slog Glen Durrant med 6-4. Med et snit på 100,70 og en 9-darter i det sidste leg virker Price utrolig varm.
Aftenens program kommer som altid til at bestå af kvartfinaler, semifinaler og finalen.
Alle kampe kan følges på PDC.tv fra klokken 13.00, og så kan du som altid skabe dig et overblik herunder:
Eftermiddagsession (13:00)
Tredje runde
Keegan Brown v Danny Noppert
Mensur Suljovic v Ted Evetts
Stephen Bunting v Chris Dobey
Daryl Gurney v Jermaine Wattimena
Ian White v Andrew Gilding
Jamie Hughes v Ron Meulenkamp
Mervyn King v Corey Cadby
Gerwyn Price v Simon Whitlock
Aftensession (19:15)
Kvartfinaler
Brown/Noppert v Suljovic/Evetts
Bunting/Dobey v Gurney/Wattimena
White/Gilding v Hughes/Meulenkamp
King/Cadby v Price/Whitlock
Semifinaler
Finale
Be the first to comment