Mensur Suljovic gik sidste år hele vejen ved German Darts Masters.
For tredje år i træk bliver Tyskland en del af PDC’s World Series of Darts, når der i dag tages hul på German Darts Masters. Sidste år lykkedes det Mensur Suljovic at gå hele vejen, efter en finalesejr på 8-2 over Dimitri van Den Bergh.
Til trods for en fantastisk præstation ved sidste års turnering, hvor van Den Bergh besejrede både Michael van Gerwen og Gary Anderson, så er den 24-årige belgier dog ikke blevet inviteret med til turneringen i år. World Series-turneringerne er således udelukkende åben for otte udvalgte PDC-stjerner, alt imens diverse lokale spillere har mulighed for at kvalificere sig til turneringerne.
Én af de udvalgte PDC-stjerner er imidlertid sidste års vinder, Mensur Suljovic. Også James Wade og Raymond van Barneveld får chancen, efter de ikke blev inviteret med til US Darts Masters. Det sker på bekostning af Nathan Aspinall, Michael Smith og Gerwyn Price.
Selvom præmiepengene på World Series-touren ikke bliver overført til verdensranglisten, så vil den potentielle vinder dog kunne se frem til en præmiecheck på 20.000 pund, svarende til ca. 167.000 danske kroner.
German Darts Masters begynder i aften klokken 20.00. Alle kampe i første runde kan ses live på Viaplay.dk, alt imens TV3 Sport sender live fra klokken 21.45.
Program ved German Darts Masters
Fredag 12. juli (20.00)
Første runde
James Wade v Kevin Munch
Gary Anderson v Nico Kurz
Daryl Gurney v Christian Bunse
Peter Wright v Robert Marijanovic
Raymond van Barneveld v Gabriel Clemens
Mensur Suljovic v Maik Langendorf
Michael van Gerwen v Martin Schindler
Rob Cross v Max Hopp
Lørdag 13. juli (20.00)
Kvartfinaler
Wright/Marijanovic v Anderson/Kurz
Gurney/Bunse v Wade/Munch
Van Gerwen/Schindler v Suljovic/Langendorf
Cross/Hopp v Van Barneveld/Clemens
Semifinaler
Wright/Marijanovic/Anderson/Kurz v Gurney/Bunse/Wade/Munch
Van Gerwen/Schindler/Suljovic/Langendorf v Cross/Hopp/Van Barneveld/Clemens
Finale
Be the first to comment