BDO har netop offentliggjort at man rykker VM fra Lakeside til O2 Arena.
Der sker ting og sager hos BDO i disse dage. I går blev det offentliggjort, at World Masters rykker til Circus Tavern og i dag er det blevet offentliggjort, at Lakeside heller ikke længere skal være en del af BDO.
Efter 34 år hos Lakeside Country Club har BDO således valgt at rykke deres VM til O2 Arena i London. O2 Arena har igennem en årrække været vært for finalen ved PDC’s Premier League.
BDO skriver således om rykket:
“Vi har så gode minder og er utrolig taknemmelige for Lakeside, især Bob og Barbara Potter og alle, som har hjulpet henover årene med at gøre den mest berømte dartturnering i verden til sådan en succes.”
“At rykke til O2, det mest populære venue i verden, er en utrolig mulighed og vi ser frem til at arbejde sammen med O2, og deres partnere, over de kommende år, for at udvikle en ny fremtid for BDO’s verdensmesterskab.”
Skiftet sker allerede til januar, når BDO igen afholder deres verdensmesterskab.
Præcis hvorfor BDO har valgt at skifte lokation melder organisationen intet om.
Be the first to comment