Alles øjne vil være rettet mod Michael Smith ved weekendens Gibraltar Darts Trophy. Den 29-årige VM-finalist er nemlig nødsaget til at levere et godt resultat, hvis han vil gøre sig forhåbninger om at kvalificere sig til European Championship.
I dag begynder sæsonens sidste af i alt 13 Europa Tour-turneringer. Her vil Michael van Gerwen forsøge at rette op på sin svigtende Europa Tour-formkurve, hvor han ikke har vundet de seneste fem gange han har deltaget.
Michael van Gerwen og de øvrige 16 seedede spillere indtræder dog først i turneringen i morgen. Inden da skal der først afvikles 16 indledende kampe i første runde. Her er der en række spillere, der kæmper en hård kamp for at sikre sig deltagelse til European Championship.
Kun de 32 højst placerede spillere på Europa Tour-ranglisten efter denne weekends Gibraltar Darts Trophy vil kvalificere sig til European Championship. Blandt de spillere som er med her i weekenden, vil både Justin Pipe og Kim Huybrechts have mulighed for at kvalificere sig. De mødes dog allerede i første runde i eftermiddagens kampprogram, og der vil derfor være masser af dramatik i lige netop det opgør.
Også Danny Noppert og Richie Edhouse har mulighed for at kvalificere sig, hvis de som minimum spiller sig videre til henholdvis anden og tredje runde, mens de øvrige resultater skal flaske sig for dem. Derudover kan både Steve West, Kirk Shepherd og Scott Taylor kvalificere sig. De er dog alle nødsaget til som minimum at spille sig i kvartfinalen.
Sidst men ikke mindst så vil alles øjne være rettet mod Michael Smith. Den 29-årige VM-finalist er symptomatisk nok seedet til weekendens turnering, men er endnu ikke kvalificeret til European Championship. Han skal som minimum vinde sin kamp i anden runde, hvor han møder enten Keegan Brown eller Danny Noppert, hvis han vil gøre sig forhåbninger om at deltage Europa Tourens sæsonafslutning for sjette år i træk.
Du kan se hele weekendens kampprogram her nedenfor. Alle kampe kan ses live på PDC.tv.
Kampprogram
Fredag 27. september
Første runde
Eftermiddagsprogram (13.00)
Wessel Nijman v Darren Webster
Krzysztof Kciuk v Kirk Shepherd
Ryan Joyce v Matt Clark
Cor Dekker v Dyson Parody
Ryan Meikle v Paul Rowley
Justin Pipe v Kim Huybrechts
Carl Wilkinson v Justin Hewitt
Steve Beaton v Tony Newell
Aftensprogram (19.15)
Jeffrey de Zwaan v Steve West
William O’Connor v Chris Dobey
Keegan Brown v Danny Noppert
Anthony Lopez v Michael Rosenauer
Dimitri Van den Bergh v Scott Taylor
Darius Labanauskas v Jose De Sousa
Robert Thornton v David Francis
Ritchie Edhouse v Jamie Hughes
Lørdag 28. september
Anden runde
Eftermiddagsprogram (13.00)
Nathan Aspinall v Joyce/Clark
James Wade v Meikle/Rowley
Krzysztof Ratajski v Beaton/Newell
Jonny Clayton v Pipe/Huybrechts
Rob Cross v Kciuk/Shepherd
Daryl Gurney v Wilkinson/Hewitt
Dave Chisnall v De Zwaan/West
Michael Smith v Brown/Noppert
Aftensprogram (19.15)
Ian White v Lopez/Rosenauer
Jermaine Wattimena v Van den Bergh/Taylor
Mensur Suljovic v Nijman/Webster
Michael van Gerwen v Labanauskas/De Sousa
Peter Wright v Dekker/Parody
Joe Cullen v Edhouse/Hughes
Glen Durrant v O’Connor/Dobey
Gerwyn Price v Thornton/Francis
Søndag 29. september
Eftermiddagsprogram (13.00)
Tredje runde
Aftensprogram (19.15)
Kvartfinaler
Semifinaler
Finale
Be the first to comment