Her er lodtrækningen til Grand Slam of Darts

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Steven Paston/PA Wire

Michael van Gerwen kan se frem til en duel med Adrian Lewis ved det forestående Grand Slam of Darts, efter de to verdensmestre er havnet i samme gruppe efter tirsdagens lodtrækning til den prestigefulde turnering.

På lørdag begynder en af dartsportens aller største begivenheder, idet den otte dage lange turnering Grand Slam of Darts sættes igang i engelske Wolverhampton.

Efter mandagens kvalifikationsturnering kender vi nu navnene på alle 32 spillere, der deltager ved turneringen. På den baggrund blev der i dag foretaget lodtrækning, hvilket resulterede i hårde grupper for særligt Michael Smith og Rob Cross, alt imens særligt Gary Anderson og Peter Wright vil være blandt de seedede spillere, der glæder sig mest over lodtrækningen.

LÆS OGSÅ: Mads Magnussen: Frygter Gary Anderson synger på sidste vers

Grand Slam of Darts er den eneste major, der kombinerer spillere fra både PDC og BDO. Hver eneste af de i alt otte grupper indeholder således en enkelt BDO-spiller, hvoraf den mest prominente er Glen Durrant, der til trods for sin status som PDC-spiller repræsenterer BDO i kraft af sin titel som forbundets regerende verdensmester.

Foruden den tredobbelte BDO-verdensmester så vil det engelske forbund også være repræsenteret af de to damespillere Lisa Ashton og Mikuru Suzuki. Det er således første gang siden 2010, at der vil være damespillere deltagende ved Grand Slam.

Sidste år blev turneringen vundet af Gerwyn Price, der som bekendt besejrede Gary Anderson i finalen.

Du kan se hele lodtrækningen til Grand Slam of Darts her nedenfor.

2019 BoyleSport Grand Slam of Darts
Gruppe A

(1) Michael van Gerwen
Adrian Lewis
Ross Smith
Jim Williams (BDO)

Gruppe B
(8) James Wade
Ian White
Steve Lennon
Wesley Harms (BDO)

Gruppe C
(5) Gerwyn Price
Dimitri Van den Bergh
Robert Thornton
Mikuru Suzuki (BDO)

Gruppe D
(4) Gary Anderson
Darren Webster
William O’Connor
Dave Parletti (BDO)

Gruppe E
(2) Rob Cross
Dave Chisnall
Jamie Hughes
Lisa Ashton (BDO)

Gruppe F
(7) Peter Wright
Danny Noppert
Ryan Harrington
Wayne Warren (BDO)

Gruppe G
(6) Daryl Gurney
Brendan Dolan
Gabriel Clemens
Richard Veenstra (BDO)

Gruppe H
(3) Michael Smith
Nathan Aspinall
Martin Schindler
Glen Durrant (BDO)

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*