Players Championship Finals sidstedag står for døren og der venter nogle fantastiske kvartfinaler.
I går blev 32 spillere gjort til otte, da både anden og tredje runde blev spillet i går. Anden rundes helt store højdepunkt var Michael van Gerwen, som i kampen mod Adrian Lewis, formåede at lave årets første televiserede 9-darter.
I tredje runde blev der ikke lavet nogen 9-dartere, til gengæld stak gennemsnittene helt af. Stephen Bunting snittede 107.03 i sin 10-2 sejr over Ryan Meikle. Gerwyn Price snittede 101.88 da han slog Mensur Suljovic. Michael van Gerwen snittede 105.46, da han slog James Wade, som endda også snittede 102.01.
Ian White snittede vanvittige 107.46, da han vandt over Michael Smith, og til sidste snittede Mervyn King 105.09, da han slog Rob Cross.
Raymond van Barneveld fortsatte også sit lille eventyr, da han også er at finde i dagens felt, efter han slog Glen Durrant med 10-4 i gårsdagens tredje runde.
Fire englændere, to hollændere, en waliser og en irer
Men som sagt skal det hele afgøres i dag, og det starter med kvartfinalerne her til eftermiddag. Her skal Gerwyn Price først op mod Stephen Bunting. Gerwyn Price er uden tvivl favoritten i dette opgør, men efter Buntings imponerende præstation i går, kan man næppe sige, at Price sikkert går videre her. Kan Bunting lave endnu en præstation af den kaliber, så kan det godt gå hen og blive svært for waliseren.
I den anden kvartfinale skal Raymond van Barneveld op mod Chris Dobey. Når man kigger på den samlede sæson, så var det nok de færreste, som havde forventet, at Raymond van Barneveld stadig ville være at finde i turneringen. Ikke desto mindre har hollænderen leveret nogle ganske gode præstationer indtil videre, samtidig med, at Chris Dobey ikke er stukket af med nogle fuldstændig sindssyge gennemsnit. Det kunne godt blive et tæt opgør.
Michael van Gerwen skal herefter op mod Mervyn King, og lidt ligesom i den første kvartfinale, så er der selvfølgelig også en kæmpe favorit i dette opgør, og her behøver man næppe nævne hvem det er. Men Mervyn King beviste også bare i går, at man ikke sådan uden videre bare kan trampe henover ham. Den bundrutinerede englænder kan nemlig godt finde de gode præstationer, omend han til tider også falder helt igennem. Hvis Mervyn King har fundet de rigtige pile i dag, så skal Michael van Gerwen nok få kamp til det sidste.
I den sidste kvartfinale skal Ian White op mod William O’Connor. Englænderen, som sidste år virkelig slog sit navn fast, især på Europa Touren, ligner umiddelbart favoritten i det her opgør. Ian White har da også vundet de seneste tre indbyrdes opgør, men hvis man kigger på den samlede stilling, så står der faktisk 4-4 mellem de to spillere. Opgøret virker altså til at være ret så åbent.
Derudover vil finalen af PDC’s ungdomsverdensmesterskab også blive spillet i dag. Kampen, som står mellem Adam Gawlas og Luke Humphries, bliver spillet mellem de to semifinaler og finalen.
Som altid kan du følge alle dagens kampe på pdc.tv fra klokken 13.45 og 20.00. Derudover kan du også se kampene på Viaplay på de samme tidspunkter, samt på TV3 Sport fra klokken 14.30 og TV3 Max fra klokken 20.00.
Søndag 24. november
Eftermiddagssession (13.45)
Kvartfinaler
Gerwyn Price v Stephen Bunting
Raymond van Barneveld v Chris Dobey
Michael van Gerwen v Mervyn King
Ian White v William O’Connor
Bedst af 19 legs
Aftensession (20.00)
Semifinaler
Price/Bunting v Van Barneveld/Dobey
Van Gerwen/King v White/O’Connor
Bedst af 21 legs
Finale
v
Bedst af 21 legs
Plus
PDC Unicorn World Youth Championship Finale
Adam Gawlas v Luke Humphries
Bedst af 11 legs
Resultater fra lørdag 23. november
Eftermiddagssession
Anden runde
Gerwyn Price 6-0 Keegan Brown
James Wade 6-1 Ricky Evans
Mensur Suljovic 6-5 Danny Noppert
Gabriel Clemens 6-3 Luke Woodhouse
Michael van Gerwen 6-5 Adrian Lewis
Chris Dobey 6-0 James Wilson
Raymond van Barneveld 6-3 Joe Cullen
Rob Cross 6-4 Jamie Hughes
John Henderson 6-3 Simon Whitlock
Ryan Meikle 6-5 Darius Labanauskas
Stephen Bunting 6-3 Jose De Sousa
Ian White 6-5 Vincent van der Voort
William O’Connor 6-3 Krzysztof Ratajski
Glen Durrant 6-5 Max Hopp
Mervyn King 6-4 Dave Chisnall
Michael Smith 6-4 Brendan Dolan
Aftensession
Tredje runde
Gerwyn Price 10-4 Mensur Suljovic
Michael van Gerwen 10-6 James Wade
Raymond van Barneveld 10-3 Glen Durrant
Mervyn King 10-4 Rob Cross
Stephen Bunting 10-2 Ryan Meikle
William O’Connor 10-7 Gabriel Clemens
Chris Dobey 10-5 John Henderson
Ian White 10-4 Michael Smith
Be the first to comment