Sent i går aftes genvandt Mikuru Suzuki sin VM-titel i BDO.
Mikuru Suzuki kan igen i 2020 pryde sig med titlen som kvindernes verdensmester i BDO, efter hun i går besejrede Lisa Ashton 3-0 (3-1, 3-2, 3-2) i finalen ved BDO’s verdensmesterskab.
Det er andet år i træk, at den 37-årige japaner vinder kvindernes verdensmesterskab.
Mens hun sidste år tog hele dartverdenen med storm ved at vinde VM-titlen i sin debut ved verdensmesterskabet, var der i år helt andre forventninger til publikumsdarlingen, der var udpeget som favorit på lige fod med den firdobbelte verdensmester Lisa Ashton.
Vejen til finalen blev i år indledt med sejre over Maria O’Brien, Anastasia Dobromyslova og Beau Greaves, inden hun med et gennemsnit på 83,39 altså besejrede Lisa Ashton i finalen – til trods for at Ashton leverede et gennemsnit der var en anelse højere (85,00).
VM uden Fallon Sherrcok
Mens BDO’s verdensmesterskab i år har fået usædvanlig meget negativ omtale forud for turneringen, hvilket blandt andet er sket som konsekvens af en lang række kontroversielle beslutninger i BDO’s ledelse, så ramte det også diverse nyhedsoverskrifter, da Fallon Sherrock få dage inden turneringens begyndelse meddelte, at hun ikke havde i sinde at deltage ved verdensmesterskabet – blandt andet som konsekvens af de forringede pengepræmier.
Sidste 10 års VM-finaler i BDO (Kvinder)
2011 Trina Gulliver (73.95) 2-0 (73.86) Rhian Edwards
2012 Anastasia Dobromyslova (73.95) 2-1 (74.13) Deta Hedman
2013 Anastasia Dobromyslova (82.29) 2-1 (80.40) Lisa Ashton
2014 Lisa Ashton (84.81) 3-2 (77.79) Deta Hedman
2015 Lisa Ashton (83.22) 3-1 (83.76) Fallon Sherrock
2016 Trina Gulliver (72.93) 3-2 (75.51) Deta Hedman
2017 Lisa Ashton (81.81) 3-0 (73.53) Corrine Hammond
2018 Lisa Ashton (89.80) 3-1 (81.83) Anastasia Dobromyslova
2019 Mikuru Suzuki (90.12) 3-0 (78.82) Lorraine Winstanley
2020 Mikuru Suzuki (83.39) 3-0 (85.00) Lisa Ashton
Be the first to comment