Lisa Ashton var blot ét eneste leg fra at blive PDC’s første kvindelige Tour Card-holder nogensinde.
Den firdobbelte kvindelige verdensmester Lisa Ashton var blot 72 point fra at vinde et Tour Card til PDC’s ProTour, da hun fredag aften tabte den afgørende kamp ved den engelske Q-School med cifrene 4-5 til Kai Fan Leung fra Hong Kong. Dermed kan den 36-årige asiat se frem til minimum to års adgang til PDC’s Players Championship-turneringer, alt imens Lisa Ashton må kæmpe videre i bestræbelserne på at tilegne sig en plads i PDC, selvom hun nu ligger særdeles godt til på den samlede engelske Q-School rangliste, hvor de 12 spillere der får indsamlet flest point i løbet af de fire Q-School turneringer også vil blive belønnet med et Tour Card.
Here's how the top of the UK #QSchool Order of Merit shapes up after Event Two 📈 pic.twitter.com/G5GApisAu0
— Live Darts (@livedarts) January 17, 2020
Læs også: Skab dig et overblik: Sådan fungerer Q-school
Foruden Kai Fan Leung, så lykkedes det også for den blot 19-årige englænder Bradley Brooks at sikre sig et Tour Card, efter han vandt sin afgørende kamp mod den australske World Series-vinder Damon Heta.
På den europæiske Q-School var det i øvrigt den 24-årige belgier Mike De Decker der løb afsted med det europæiske Tour Card, efter han besejrede svenske Dennis Nilsson i finalen. Mike De Decker havde også et Tour Card i perioden 2016-2017.
🏫 Q-School 2020
💳 Tour Card Winner
📆 Day TwoEU1: 🇧🇪 Mike de Decker
UK1: 🇭🇰 Kai Fan Leung
UK2: 🏴 Bradley Brooks#Darts #QSchool2020 #QSchool pic.twitter.com/2b1KOwYZH9— TheRedBit 🔴 (@TheRedBit180) January 17, 2020
Svenskerne viste gode takter
Mens Danmark må siges at have svært ved at følge med i toppen af PDC’s sekundære turneringer, så kan svenskerne glæde sig over, at de efterhånden har flere spillere, der kan kandidere til et Tour Card.
I dag var Dennis Nilsson således særdeles tæt på, da han som nævnt spillede sig hele vejen i finalen, men altså tabte 5-3 til Mike de Decker. Nilsson vandt dog hele otte kampe på vej til finalen, med et samlet turneringsgennemsnit på 88,33, hvilket var dagens ottende højeste turneringsgennemsnit på den europæiske Q-school, af alle spillere der spillede flere end to kampe.
Også Daniel Larsson leverede en fornem præstation, da han spillede sig hele vejen til kvartfinalen, hvor han dog blev besejret af den unge hollænder Justin van Tergouw.
Ivan Springborg igen bedste dansker
Set med danske briller var fredagens resultater væsentligt bedre end i går, hvor det kun lykkedes Claus Nielsen og Ivan Springborg Poulsen at spille sig videre blandt de sidste 128, og dermed tilspille sig point til Q-school ranglisten.
I dag lykkedes det således både Tom Veje Kristensen, Niels-Jørgen Hansen, Niels Heinsøe og Ivan Springborg at spille sig blandt de sidste 128. Sidstnævnte formåede som den eneste – for anden dag i træk – at spille sig blandt de sidste 64, inden han tabte til Andrew Beeton. Dermed er Ivan Springborg noteret for i alt fire point på Q-School ranglisten, alt imens Claus Nielsen, Tom Veje Kristensen, Niels-Jørgen Hansen og Niels Heinsøe alle har ét point.
Du kan se en oversigt over alle dagens danske resultater nederst i artiklen. Lige nedenfor finder du i øvrigt de afgørende resultater fra henholdvis den engelske og europæiske Q-school, alt imens alle øvrige resultater kan findes på DartConnect.
Oversigt over de afgørende resultater ved UK Q-School (dag 2):
Kvartfinaler
Lisa Ashton (89,1) 5-4 (86,8) Peter Jacques
Kai Fan Leung (98,5) 5-4 (87,8) Dave Prins
Damon Heta (70,6) 5-1 (67,2) Ryan Murray
Bradley Brooks (84,9) 5-4 (81,6) Michael Flynn
Semifinaler
Kai Fan Leung (88,8) 5-4 (88,0) Lisa Ashton
Bradley Brooks (88,8) 5-4 (81,9) Damon Heta
Oversigt over de afgørende resultater ved European Q-School (dag 2):
Kvartfinaler
Mike De Decker (97,2) 5-3 (88,2) Kevin Doets
Justin van Tergouw (80,7) 5-2 (75,8) Daniel Larsson
Dennis Nilsson (82,2) 5-2 (77,0) Jeffrey Van Egdom
Krzysztof Kciuk (88,1) 5-4 (79,6) Ondrej Kysilka
Semifinaler
Mike De Decker (80,6) 5-3 (78,8) Justin van Tergouw
Dennis Nilsson (87,1) 5-2 (85,0) Krzysztof Kciuk
Finale
Mike De Decker (87,0) 5-3 (78,8) Dennis Nilsson
Here’s how Mike De Decker clinched his Tour Card on Day Two in Hildesheim ✅🎥 #QSchool pic.twitter.com/KO82vfhNr8
— Live Darts (@livedarts) January 17, 2020
Oversigt over de danske resultater ved European Q-School (dag 2):
Sidste 512
Bent Lambertsen BYE
Claus Nielsen BYE
Ivan Springborg Poulsen BYE
Jesper Skovgaard BYE
Tom Veje Kristensen BYE
Niels-Jørgen Hansen BYE
Niels Heinsøe (69,0) 5-1 (64,4) Helge Gross
Sidste 256
Bent Lambertsen (67,2) 1-5 (78,3) Kevin Blomme
Claus Nielsen (65,3) 0-5 (87,4) Jeffrey Sparidaans
Jesper Skovgaard (62,0) 0-5 (80,0) Wessel Nijman
Ivan Springborg Poulsen (75,2) 5-4 (73,9) Michael Plooy
Tom Veje Kristensen (76,5) 5-3 (70,1) Alessio Medaina
Niels-Jørgen Hansen (78,6) 5-1 (59,5) Karsten Kornath
Niels Heinsøe (76,4) 6-2 (75,6) Benjamin Pratnemer
Sidste 128
Tom Veje Kristensen (76,9) 2-5 (79,7) Justin van Tergouw
Ivan Springborg Poulsen (80,2) 5-2 (73,4) Marco Apollonio
Niels-Jørgen Hansen (77,6) 4-5 (74,6) Michele Turetta
Niels Heinsøe (78,4) 2-5 (86,7) Patrick Plotz
Sidste 64
Ivan Springborg Poulsen (68,7) 2-5 (77,8) Andrew Beeton
Be the first to comment