Scott Mitchell og Robert Collins vinder på Challenge Touren – ingen danske point

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Den tidligere BDO-verdensmester Scott Mitchell vandt i går sin første titel i PDC.

Han var en af de absolutte favoritter forud for sidste weekends Q-School. Til trods for et højt niveau gennem hele Q-School, så lykkedes det dog alligevel ikke for den tidligere BDO-verdensmester Scott Mitchell at vinde et Tour Card til PDC’s ProTour.

Deltagelsen ved Q-School sikrer dog adgang til PDC’s sekundære Challenge Tour, hvor alle Q-School deltagere, der ikke vandt et Tour Card, er spilleberettigede.

Her fik Scott Mitchell så en fornem debut, da han vandt lørdagens, og dermed også sæsonens, anden Challenge Tour. Den tidligere vinder af både Denmark Open og Denmark Masters tabte ellers allerede blandt de sidste 128 i lørdagens første turnering, hvor han dermed kun lige akkurat fik indsamlet point til Challenge Tour-ranglisten. Den bedst placerede spiller på Challenge Tour-ranglisten efter samtlige 24 turneringer bliver belønnet med et Tour Card og en plads ved PDC’s verdensmesterskab.

Robert Collins sikrede sig karrierens største sejr

Tidligere på dagen lykkedes det i øvrigt Scott Mitchells landsmand Robert Collins at sikre sig karrierens hidtil største sejr, da englænderen vandt sæsonens første Challenge Tour efter en finalesejr over Adam Huckvale. Collins tabte efterfølgende blandt de sidste 64 ved lørdagens anden turnering.

Placeringen blandt de sidste 64 var dog lige akkurat nok til at sikre en foreløbig førsteplads på Challenge Tour-ranglisten, hvor han med 2.050 point har et marginalt forspring til Scott Mitchell. Herefter følger spillere som Andrew Gilding og Adam Huckvale, alt imens svenske Johan Engström indtager en fornem 13. plads, efter blandt andet at have spillet sig i kvartfinalen ved lørdagens anden turnering.

Ingen danske point

Set med danske øjne var det langt fra nogen optimal start på Challenge Tour-sæsonen.

I alt er syv danskere spilleberettigede til Challenge Touren, men det er kun Niels Heinsøe, Ivan Springborg Poulsen og Jesper Skovgaard der deltager i denne weekend.

For alle tre danskeres vedkommende endte lørdagens to turneringer med rene nederlag og derfor ingen point til ranglisten. Både Niels Heinsøe og Ivan Springborg Poulsen kom ellers godt fra land i deres første kamp, med førringer på henholdvis 3-1 og 4-3. Alligevel tabte de begge 4-5, mens de i lørdagens anden turnering aldrig fandt rytmen.

Du kan se en oversigt over lørdagens danske resultater her nedenfor. Alle øvrige resultater kan findes på DartConnect.

Der spilles yderligere to Challenge Tour-turneringer i dag.


Danske resultater Challenge Tour 1
Sidste 512
Ivan Springborg Poulsen (76,2) 4-5 (82,2) Brad Phillips
Jesper Skovgaard BYE
Niels Heinsøe BYE

Sidste 256
Jesper Skovgaard (73,5) 0-5 (84,4) Dan Read
Niels Heinsøe (78,9) 4-5 (84,9) Martin Thomas


Danske resultater Challenge Tour 2
Sidste 512
Ivan Springborg Poulsen BYE
Jesper Skovgaard BYE
Niels Heinsøe BYE

Sidste 256
Ivan Springborg Poulsen (69,6) 1-5 (81,9) Grant Whittaker
Jesper Skovgaard (57,3) 0-5 (77,5) Curtis Hammond
Niels Heinsøe (69,5) 1-5 (86,3) Radek Szaganski

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*