DDU har fundet ny dato til danmarksmesterskabet

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Arkiv

Danmarksmesterskabet skal nu afholdes i november.

Dansk Dart Union har fundet ny dato til afholdelse af danmarksmesterskabet.

DM skulle oprindeligt have været afholdt i weekenden fra den 14.-15. marts, men blev som bekendt udskudt blot fire dage forinden, da DDU’s bestyrelse måtte forholde sig til coronakrisen.

LÆS OGSÅ: Dansk Dart Union bekræfter: DM aflyses

Nu har DDU så fundet en ny dato til afholdelse af de nationale mesterskaber. Det oplyser DDU’s formand, Henrik Vestbo, i gruppen “Dart-Forum” på Facebook.

– DM 2020 bliver afholdt i Salbrovad hallen i skønne Assens, og den nye dato er weekenden i uge 46 (d. 14.-15. november 2020), skriver formanden.

Turneringsrunde udskydes

Weekenden i uge 46 var oprindeligt reserveret som turneringsrunde for DDU’s løbende turnering. Henrik Vestbo oplyser i den forbindelse, at DDU’s turneringsudvalg vil forsøge at finde en ny dato for turneringsrunden – eventuelt i december.

LÆS OGSÅ: Podcast: Interview med Henrik Vestbo (Coronaspecial)

Foruden nyheden omkring danmarksmesterskabet så ligger det nu også fast, at DDU’s dartskole for juniorspillere flyttes til efterårsferien i uge 42. Dartskolen skulle oprindelig have været afholdt mellem uge 26-27.

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*