Nathan Aspinall triumferer: Vinder PDC Home Tour

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: PDC/Lawrence Lustig

Nathan Aspinall gik ubesejret gennem mesterskabsgruppen ved PDC Home Tour.

Det blev 28-årige Nathan Aspinall, der løb afsted med titlen som vinder af PDC’s webcam-turnering “Home Tour”.

Sidste års UK Open-vinder triumferede således i den afgørende mesterskabsgruppe, hvor han gik ubesejret igennem titelkampen med sejre over Jelle Klaasen, Gary Anderson og Jonny Clayton.

Det var på forhånd Aspinall og førnævnte Anderson der var udset favoritrollerne i finalegruppen. Derfor var alles øjne da også rettet mod deres indbyrdes opgør, som Aspinall vandt 6-5 efter et fornemt gennemsnit på 106,4. Og da “The Asp” tidligere på aftenen havde besejret Jelle Klaasen, så kunne han i sin sidste kamp mod Jonny Clayton sikre sig den samlede titel med en sejr. En sejr der sidenhen blev hevet i land med cifrene 6-4.

PDC’s Home Tour har kørt siden den 26. maj. I den forbindelse var alle PDC’s 128 Tour Card-holdere inviteret til at deltage, hvortil 101 takkede “ja tak”. Blandt de mest prominente navne, der ikke deltog i turneringen, er blandt andre Michael van Gerwen, Daryl Gurney, Mensur Suljovic og Adrian Lewis.

Næste store opgave for PDC-profilerne bliver World Matchplay, som PDC planlægger at afholde til juni. Her efterstræber man også at genoptage Players Championship-touren, hvilket du kan læse mere om her.


Resultater PDC Home Tour
PDC Home Tour – Mesterskabsgruppen (05-06-2020)

Nathan Aspinall (97,0) 6-3 (83,7) Jelle Klaasen
Gary Anderson (109,2) 6-2 (96,9) Jonny Clayton
Jonny Clayton (96,7) 6-2 (88,7) Jelle Klaasen
Nathan Aspinall (106,4) 6-5 (101,2) Gary Anderson
Gary Anderson (96,0) 6-3 (87,3) Jelle Klaasen
Nathan Aspinall (92,6) 6-4 (99,2) Jonny Clayton

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*