Statistik: Flest 180’ere i landets bedste dartrække

Tekst: Daniel Tyge Thybøl

Foto: Dansk Dart Union

Mogens ‘Turbo’ Christensen indtager endnu engang den danske trone, når regnskabet skal gøres op over 180’ere i den danske 1. division.

Med 48 180’ere i 260 legs topper landsholdsspilleren Mogens ‘Turbo’ Christensen endnu engang listen over flest 180’ere i landets bedste dartrække.

Tallene baserer sig på statistik fra sæsonen 2019/2020. En sæson der som bekendt blev afsluttet før tid grundet corona-pandemien.

Den fulde liste over spillernes 180’ere er udarbejdet af dartstatistikeren Martin Hawkins. På hjemmesiden dartistik beskriver han, at det er fjerde år i træk, mens han har lavet statistikken, at Mogens Christensen fører sig an med flest 180’ere i 1. division.

Igen i år er Holbæks landsholdsspiller Nicolai Olsen ligeledes godt med i toppen af 180’er-ranglisten, hvor han indtager tredjepladsen. Olsen må dog afgive sin sædvanlige andenplads til Fluens stortalent Simon Bak, der i sin første sæson i 1. division brager ind på listen med 39 180’ere, efter at have spillet 294 legs.

Læs også: Portrætinterview med Simon Bak: Fra DK-serie til 1. division, målrettet træning og ambitioner om Q-school

Netop antallet af spillede legs er i den forbindelse en vigtig faktor, hvis man vil lave en mere nuanceret liste over 1. divisions 180’er-konger. Hvis en spiller har spillet markant flere legs end andre, er der således bedre mulighed for, at den pågældende spiller kan lave flere 180’ere end rækkens øvrige spillere.

Og tager man netop højde for dette forhold, så er det i stedet den 53-årige, tidligere landsholdsspiller Anders Zaar der indtager rækkens andenplads, da han i gennemsnit blot skal bruge 7,16 legs per 180’er. Der er dog fortsat et godt stykke op til Danmarks mest 180’er stærke spiller Mogens Christensen der i gennemsnit brugte 5,42 legs per 180’er i sæsonen 2019/2020.

Du kan se en top 10 over de spillere, der har lavet flest 180’ere i 1. division i 2019/2020 her nedenfor. Den fulde tabel med alle rækkens 77 spillere kan findes på dartistik.

#Spiller180'ereLegs spilletAntal legs per 180'er
1Mogens Christensen
(Potten)
482605,42
2Simon Bak
(Fluen)
392947,54
3Nicolai Olsen
(Holbæk)
372917,86
4Kenneth Byø
(Holbæk)
332898,76
5Anders Zaar
(Kælderen)
322297,16
6Benjamin Drue Reus
(Assens)
2829310,46
7Niels-Jørgen Hansen
(Aabenraa)
272228,22
8Dennis Lindskjold
(Fluen)
2628010,77
9Tonny Madsen
(Assens)
2424810,33
10Jesper Pedersen
(Holeby)
2425110,46

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*